Pressemeddelelse -

Fleksible erhvervsrejsebureauer beskytter travle forretningsfolk

Mange af sommerens flyrejser har været præget af strejker, og det har nu været med til at ændre forretningsfolks rejsemønstre. Flere og flere anvender nemlig erhvervsrejsebureauer, hvor man hurtigt kan blive ombooket, hvis flytrafikken påvirkes af for eksempel strejker eller en aftale trækker ud.

Der kan være mange grunde til, at flybillettens oprindelige rejseplan ikke kan overholdes. I tilfælde aflysninger er der dog mange forretningsrejsende, der ikke behøver at sukke i afmagt. Hvis turen er booket gennem et forretningsrejsebureau, er personen nemlig sikret muligheden for en hurtig ombookning.

Hos erhvervsrejsebureauet ATPI Danmark oplever man stor efterspørgsel på denne fleksible rejseform fra forretningsrejsende:

”Der er rigtig mange ting, der kan påvirke flyrejsendes planlægning. For eksempel kan uventede strejker fra fly- og lufthavnspersonalet i de europæiske storbyer være svære at forudse, og en nedlæggelse af arbejdet kan ske med kort varsel. Som forretningsrejsebureau har vi særlige aftaler med flyselskaberne, der gør, at vi meget hurtigt kan ombooke passagerer og få dem frem i tide uden en meromkostning. Det er en mulighed, som man ikke har, hvis man booker forretningsrejsen selv, og det sparer den rejsende både tid og besvær, ” siger Carsten Hansen, der er Operational Manager i ATPI Danmark.

Hos erhvervsrejsebureauet BCD Travel mener man også, at der er et sikkerhedsaspekt, når en forretningsrejsende vælger at booke gennem et erhvervsrejsebureau:

”Vi har desværre været vidner til en række terroraktioner og ulykker de senere år på både lufthavne og fly. I sådanne situationer kan erhvervsrejsebureauerne hurtigt skabe kontakt til både myndigheder og andre interessenter med relevant information om de rejsende. Som virksomhed kan du således hurtigt lokalisere medarbejderne ved at ringe til bureauet, hvis en sådan situation indtræffer, ” fortæller Anders Lau Nielsen, kommerciel direktør i erhvervsrejsebureauet BCD Travel.

Danmarks Rejsebureau Forening fremhæver desuden det fleksible aspekt i at lade et erhvervsrejsebureau stå for virksomhedens rejser:

”Erhvervsrejsebureauernes oplever for tiden stor efterspørgsel. Ved at foretage sine erhvervsrejser på denne måde sikrer man den rejsende en fleksibilitet, og det er bekvemmeligt for virksomhedens økonomiafdeling, der blot skal forholde sig til fakturaer fra et sted, hvis virksomheden har udnyttet muligheden for at samle alle sine rejser hos et bureau,” siger Jakob Hahn, afdelingschef i Danmarks Rejsebureau Forening.

Yderligere information

Kontakt Jakob Hahn, afdelingschef i Danmarks Rejsebureau Forening på + 45 3070 4953 eller jha@travelassoc.dk.

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • fly
  • erhvervsrejse
  • flystrejke

Danmarks Rejsebureau Forening (Association of Danish Travel Agents and Tour Operators) er brancheforening for danske rejsebureauer. Foreningen blev stiftet i 1938 og har siden sin stiftelse arbejdet for at skabe attraktive vilkår for rejsebureauerne i Danmark.

Det er Danmarks Rejsebureau Forenings vision at være anerkendt som en ledende politisk repræsentant og rådgiver for danske rejsebureauer.

Det er Danmarks Rejsebureau Forenings mission at skabe attraktive vilkår for den samlede danske rejsebranche, herunder varetagelse af økonomiske og politiske interesser på et etisk funderet og bæredygtigt grundlag. Vores forhold til det enkelte medlem tager udgangspunkt i gensidig respekt, åbenhed, ærlighed og lydhørhed for medlemmets individuelle forhold, behov og ønsker.

Danmarks Rejsebureau Forening yder professionel rådgivning til medlemmerne og hjælper med at løse rejsebureauernes udfordringer. Vores rådgivningsydelser og politiske arbejde er med til at skabe & sikre professionalisme og udvikling i rejsebranchen.

Kontakt

Jakob Hahn

Advokat Afdelingschef 35301251