Pressemeddelelse -

DT Group fastholder markedsandel i vanskeligt marked

DT Group, der i Danmark driver de to store byggemarkedskæder Silvan og STARK, præsenterer i dag sin årsrapport for 2011/2012. Det europæiske marked, herunder markederne i Skandinavien, er fortsat stærkt præget af finanskrisen. Alligevel lykkedes det DTGroup at fastholde markedsandelen og øge kundetilfredsheden blandt kunderne.

”Det nordiske marked er stadig stærkt presset, og det præger hele branchen. Vi kan være tilfredse med at fastholde vores markedsandel, men samlet kan vi ikke være tilfredse med resultatet. Vi må fortsat være fleksible og ekstremt opmærksomme på vores omkostninger," siger CEO Ole Mikael Jensen, DT Group.

DT Groups omsætning var 18.327 mio kroner mod 17.826 mio kroner året før. Årets driftsresultat er faldet fra 978 mio kroner året før til 849 mio kroner. Overskudsgraden faldt dermed fra 5,5 % til 4,6 %. I Danmark omsatte STARK for 6.615 mio. kroner mod 6.370 mio kroner året før, og Silvan for 1.580 mio kroner mod 1.570 mio kroner året før. Samlet udgør den danske del af DT Group 45% af virksomheden.

Tilfredse kunder

DT Group gennemførte i 2011/2012 en række omfattende kundeanalyser med henblik på at styrke servicen overfor kunderne samt styrke kundetilfredsheden og loyaliteten til kæderne.

”Det er et vigtigt og spændende projekt - for det er her, at vi har mulighed for at være innovative og skabe nye muligheder for kunderne. Derfor vil vi intensivere denne strategi yderligere, så vi fortsat kan levere overlegen kundeservice," siger CEO Ole Mikael Jensen, DTGroup.

DT Group gennemførte i 2011/2012 fem mindre opkøb for et samlet vederlag på 150 mio kroner, et i Norge samt to i hver af Danmark og Sverige. DT Group er en del af den globale, engelske Wolseley koncern, hvor DT Group udgør ca. 16% af omsætningen i koncernen.


Emner

  • Byggeindustrien, branchespørgsmål

DT Group a/s opererer i Danmark, Finland, Sverige og Norge og er den største distributør af bygge-materialer i Norden med en førende markedsposition på tværs af landene. Kunderne omfatter professionelle entreprenører og gør-det-selv segmentet.

DT Group er en af seks regioner i Wolseley plc, som er verdens største distributør af VVS artikler og en førende leverandør af byggematerialer. DT Group tegner sig for 15% af Wolseleys salg. Wolseley plc har 40.000 medarbejdere over hele verden og er noteret på London Stock Exchange.

Med ejerskabet af en lang række store byggemarkeder i verden, er Wolseley plc en stærk temperatur-måler for den globale økonomis tilstand samt regionale tendenser.

Besøg DT Group på www.dtgroup.dk

Kontakt

Trine Baadsgaard

Pressekontakt Senior Communications Officer +45 82 52 26 40