Pressemeddelelse -

Lars Løkke træder i pedalerne på Bakken til fordel for Kræftens Bekæmpelse

På søndag d. 24. april danner Bakken ramme for motionsløbet TRÆDTIL CyclingPlanet 2016. Her vil statsminister Lars Løkke Rasmussen sammen med kendte og almindelige danskere køre et velgørenhedsløb på cykel. Løbet arrangeres af Kræftens Bekæmpelse og CyclingPlanet på Dyrehavsbakken.

'Danmarks hyggeligste velgørenhedsmotionscykelløb' - sådan beskriver CyclingPlanet løbet, der er en del af Kræftens Bekæmpelses landsdækkende cykelkampagne TRÆDTIL. Og selvom det lyder hyggeligt, skal Lars Løkke i følgeskab med cykelentusiaster som Brian Holm, Dennis Ritter og Jens Werner træde hele 85 km på tid i et stort følge på flere hundrede deltager i den smukke natur omkring Dyrehavsbakken. 

Bakkens Pjerrot vil køre i spidsen for en kortere familierute på 20 km, som både børn og voksne kan deltage i. Der er tradition for, at deltagerne slutter af med en fornøjelig tur på Bakken.

Tilmeld dig til 20 km eller 85 km her, og få en sjov dag i sadlen : https://www.cancer.dk/bakken/tilmelding/

Program for dagen:

07.30 Udlevering af startnumre
08.45 CyclingPlanet og Pjerrot byder velkommen
09.00 Start 85 km motions løb
10.00 Start børn/familie rute på 20 km.
11.15 Rytter i mål.
12.00 Underholdning på scenen.
12.30 - 13.00 Lodtrækningspræmier på scenen

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • pjerrot
  • familie
  • børn


I Dyrehaven, midt i den grønne bøgeskov, ligger Bakken, verdens ældste forlystelsespark. Siden Kirsten Piil opdagede den helbredende kilde for mere end 400 år siden, har Bakken tiltrukket millioner af sommerglade gæster fra nær og fjern. I dag er Bakken den anden mest besøgte attraktion i Danmark med flere end 33 kørende forlystelser, spil, revy og et væld af spisesteder, der stadig drives af dedikerede teltholdere samt deres familier. Besøgende betaler ikke for entré, ej heller for de mange gratis udendørs koncerter, for Pjerrots klassiske forestillinger eller for den gadegøgl, der altsammen er med at til skabe en stemning af folkelighed, tradition og fornyelse på Dyrehavsbakken.


Sæson 2016:
17. marts - 30. august 2016

I 2016 ruller Bakken et enestående event-program ud med gratis koncerter på Friluftsscenen med nogle af Danmarks pt. største musiknavne, tirsdags-koncerter, børnenes stjerner fra MGP 2016 og Ramasjang, foruden det populære Mester Jakel-teater, den altid krammeglade Kalle Kronhjort og børneunderholdning ved Pjerrots hus. Som sædvanlig er der nye forestillinger i Cirkusrevyen og i Bakkens Hvile samt nye oplevelser af mad, skuespil og sceneri i Korsbæk på Bakken.

Se hele event-programmet her