Blogindlæg -

Godt indhold er alfa og omega – men glem ikke totaloplevelsen

Content marketing er et begreb, der har eksisteret i mange år, men som stadig – eller måske først nu – lader til at generere stor opmærksomhed. Forståelsen af, at det er oplevelsen, der trækker besøgende til, får dem tilbage igen og igen, og som får dem til at handle, findes i dag hos de fleste marketingfolk. Men derfra er der langt til en stor og homogen oplevelse via alle virksomhedens kontaktflader.

Med dagens webteknik udvikles der hele tiden nye måder at skabe brugeroplevelser på. Ved at indsamle og analysere hvilke sider og hvilken type af information den besøgende interesserer sig for, kan man tilpasse hvilken information, der bliver vist og hvordan den skal vises. Derved skræddersyer man oplevelsen for hver person. Det handler om at forstå forskellen på hvad en person forventer at se på sin mobil på vej hjem i bussen og når de sidder foran smart-tv’et derhjemme.

For en håndfuld år siden blev mobiltelefoner markedsført på hvor mange telefonnumre der kunne gemmes, hvor mange ringesignaler man kunne vælge imellem, hvor mange pixel kameraet havde og andre tekniske data. Pludselig træder en ny spiller ind på markedet. De nævner knap nok de tekniske specifikationer og har på mange områder havde et inferiørt produkt. I stedet fortalte de om alt dét man kunne gøre og opleve med lige præcis denne telefon. Denne evne til at fokusere på brugeroplevelsen, sætte ting i en sammenhæng og fortælle en spændende historie, vendte op og ned på en hel branche.

I dag arbejder mange virksomheder hårdt på at kunne levere information og kommunikere gennem mange forskellige kanaler. Men et eller andet sted findes der en stor risiko for, at de taber fokuseringen på oplevelsen igen og i stedet bare sender på alle kanaler uden at træde et skridt tilbage og arbejde med den totale oplevelse, som historierne, videoerne, billederne og interaktionen prøver at skabe. Så tag en pause fra Twitter/Facebook/Instagram/YouTube/sæt selv ind og tænk på hvad du leverer.


Emner

  • E-handel, kommunikation

Kontakt

Elisabeth Due

Pressekontakt Presseansvarlig Danmark 33310012