Pressemeddelelse -

Derfor sætter danskerne boligen til salg

Der er de seneste 5 år vendt op og ned på de årsager, der ligger bag, når danskerne sætter boligen til salg. I 2008 satte cirka hver 4. boligsælger boligen til salg af ren og skær lyst til nye omgivelser. I 2013 er det kun cirka hver 10. handel, sælgerne betragter som et såkaldt lystsalg.

Også andelen af boligejere, der må sælge på grund af for stram økonomi, har udviklet sig fra i 2008 kun at berøre 1 ud af 25 sælgere, til i dag at være årsag bag hvert 10. boligsalg. Her har udviklingen endda rettet sig de sidste tre år, for i 2010 var det mere end hver 7. boligsælger, som oplyste, at de solgte på grund af dårlig økonomi. At boligmarkedet er ved at rette sig og prisfaldene er aftaget fremmer den positive udvikling.


- Isoleret set ville det da være positivt, at flere salg udsprang af lyst og helt utvungne omstændigheder, men det er typisk i perioder med højkonjunktur og stigende friværdier, at boligejerne får lyst og mod på at kaste sig ud i nye omgivelser, uden at der er et direkte behov for det, siger kommunikationskonsulent i EDC, Birgitte Ringbæk. – Så set i lyset af, at mange ting har været præget af stilstand og lavkonjunktur de sidste 5 år, er det ikke overraskende, at andelen af lystsælgere er faldet markant i perioden.


Svarene stammer fra en netop gennemført spørgeundersøgelse blandt 732 sælgere, som har solgt deres bolig hos ejendomsmæglerkæden EDC i 2013.


Ændret behov holder markedet i gang

Undersøgelsen viser også at ”Ændrede behov” er den årsag, der har været mindst påvirket af den økonomiske krise, og med hele 41 pct.samtidig er den mest hyppige årsag til at sætte boligen til salg.


- Det er ændringer i f
olks livssituation, som gør at boligen er blevet for stor, for lille eller for
uhensigtsmæssigt indrettet,
siger Birgitte Ringbæk, og understreger at det er et vigtigt fundament
for boligmarkedet. - Det betyder jo, at boligmarkedet aldrig vil gå i stå, fordi der altid vil være en stor gruppe af boligejere, som får behov for at skifte rammerne ud, siger hun.


Næst efter ændret behov fordeler årsagerne til, at boligen sættes til salg i 2013 sig således:

Skilsmisse 14 pct., salg af dødsbo 15 pct., lystsalg 11 pct., for stram økonomi 10 pct., flytning pga.
jobskifte 4 pct. og ’Anden årsag’ 6 pct.


En anden gruppe, som har været under en markant udvikling i de seneste 5 år, er boliger som sælges som dødsbo. Her spiller det ind, at en stor andel af danskere blev bolig- og parcelhusejere i 1960’erne og 1970’erne, og at en del af de boligejere i disse år når en alder, hvor de falder bort.


 

Emner

  • Finans

________________________________________________________________________________

EDC er Danmarks største og ældste ejendomsmæglerkæde, bestående af 230 selvstændige ejendomsmæglerfirmaer og ca. 1.250 medarbejdere. EDC er den eneste større mæglerkæde, der ikke er ejet af en bank eller et realkreditinstitut. Udover de 230 boligbutikker har vi specialiserede erhvervscentre ligesom vi via Feriepartner Danmark varetager udlejning af 5.000 feriehuse over hele landet.

Kontakt

Jan Nordmann

Pressekontakt Kommunikationschef i EDC Talsmand for EDC-koncernen 21 27 21 11

Birgitte Ringbæk

Pressekontakt Kommunikationskonsulent 61 20 50 09

Relateret materiale