Nyhed -

Digital Kommune: Overblikstavler og tablets gør plejehjemmet mere trygt

På Plejecenter Solbjerg i Aarhus Kommune har både ledelse, medarbejdere og beboere fået større overblik med digitalt planlægningssystem og dermed også større tryghed i hverdagen.

På den store informationstavle i administrationen kan planlægger og koordinator Jette Hejlskov visuelt overskue på de mange fastansatte, vikarer og studerende, samt ikke mindst de mange små og store opgaver, der skal løses hver dag for plejecenterets 40 beboere.

 "Jeg bruger den til at planlægge og koordinere fordelingen af dagens opgaver mellem elever og det faste personale, så vi får alle enderne til at hænge sammen," forklarer Jette Hejlskov:

 "Her kan jeg hurtigt og nemt lave om på den plan, der var lagt fra morgenstunden, hvis der sker noget akut i huset, som fx sygdom hos en beboer.

Fordele for mange
Plejecenteret nye digitale løsning er en informations- og kommunikationsplatform, der samlet set er udviklet til at forbedre livet for brugerne, optimere personalets arbejdsgange og styrke kommunikationen mellem borger, medarbejder og pårørende.

For medarbejderne er det da også blevet mere synligt, hvor langt de selv er nået, og hvordan opgaverne er fordelt indbyrdes.

"Fordelene ved løsningen som medarbejder er, at man får et overblik over sine kolleger og dermed kan se, om der er en ligelig fordeling af dagens opgaver. Man kan se om der er en kollega, der har brug for en hjælpende hånd eller én, som man selv kan bede om hjælp hos," siger Jette Heilskov.

Endelig gør systemet med tavler og tablets det også muligt at styrke dialogen med både beboere og pårørende. De pårørende kan fx orientere sig om, hvem der er på arbejde, og hvilke aktiviteter der er i huset, allerede, når de træder ind i entreen gennem glasdøren, hvor de finder den store informationsstander.

Ud over informationsstanderen har beboerne yderligere fået mulighed for at følge med på deres egne tablets. En mulighed, som bl.a. 90-årige Tove Inge Jensen er glad for:

"Se, man stryger lige fingeren over her, og så kommer der madplan, aktiviteter og nyheder. Der er rigtig mange ting her, som man bliver glad for, hvis man kan finde ud af bruge det. Det er godt at følge med tiden, og det gør man jo, når man kommer med i det her," siger Inge Tove Jensen, der bakkes op af Jette Heilskov:

"For mig er der ingen tvivl om, at det her er én af de teknologier, som man skal arbejde med inden for ældreområdet. Det er fremtiden, tænker jeg."

Related links

Emner

  • Medier, kommunikation

Kategorier

  • omsorg
  • ældreområdet
  • fs iii
  • eg
  • digital kommune
  • offentlig it
  • kommuner
  • it-løsninger
  • eoj
  • eg sensum
  • plejehjem
  • plejecenter
  • social & health
  • fælles sprog iii
  • social & sundhed
  • fagsystem til det offentlige

Relateret materiale