Nyhed -

It-systemet sikrer kvalitet i lægepraksis

Et succesfuldt lægebesøg skal resultere i den rigtige diagnose. Men hvordan står det til med patientens tryghed, hvis lægen er fraværende og ikke har ordentlig tid til dialog? Og hvordan imødekommer en lægepraksis krav om digitalisering, uden at det tager tid fra patienten? Lægens it-system må aldrig blive en del af problemet. Men it-systemet kan omvendt løfte opgaven og sikre kvalitet i lægepraksis.

Temaet på Lægedage 2016 er fremtidens sundhedsvæsen under titlen "Dr. Hansen 2.0 – kvaliteter i almen praksis”, og lige nu diskuterer lægebranchen i Bella Center, hvordan digitalisering og effektivitet kan danne grundlaget for et godt sundhedsvæsen i fremtiden.

For den enkelte klinik er det en balancegang, hvor kvaliteten i patientbehandling skal bevares og gerne øges, mens det samtidig skal være muligt at arbejde mere effektivt og digitaliseret og alligevel drive en fornuftig forretning.

Det er ikke muligt at sætte kvalitet på en formel, men et bud på tre anvendelige kriterier er: Tid, tryghed og trivsel. Kan it-systemet understøtte disse parametre i lægeklinikken frem for at modarbejde dem, er it-systemet alt andet lige medvirkende til et kvalitetsløft i patienthåndteringen.

Tid til patienten

Under en konsultation skal der være tid til at undersøge patienten, stille en diagnose eller måske behandle. Øvrig tid kan bruges på at tage notater, kigge i journaler, søge information eller udskrive recept. Der er altså tid under konsultationen, som ikke er øremærket, og denne tid kan it-systemet være med til at frigive. Generelt skal administrationstiden nedbringes – også under konsultationen.

Her kan et samlet overblik over patientens journal med journalnotater, aktuel medicin, de sidste blodprøveresultater og eventuelt kroniske diagnoser hjælpe. Har lægen dannet sig dette overblik forud for konsultationen, bliver det hurtigere at nå frem til kernen, og it-systemet bliver sekundært. Det er en erfaring, Læge Peter Winge i Birkerød har gjort sig:

"Jeg gør meget ud af ikke at kigge ind i skærmen, mens patienterne er her, og venter med at skrive recepter ud, til de går. Jeg har måske fået lidt mere tid til at snakke med patienterne om almindeligheder, og det er jo kun hyggeligt," siger Peter Winge, praktiserende læge i Birkerød.

Tryghed ved struktureret læge

Et it-system til læger skal forstå logikken i patientbehandlingen og være intuitivt og fleksibelt. På den måde er det ikke nødvendigt for lægen at sætte sig ind systemets logik, men det er systemet, der arbejder for lægen. Derfor skal hvert skærmbillede stille de relevante valg til rådighed. Er der eksempelvis behov for at søge om enkelttilskud, skal en forudfyldt formular ligge klar inde på præparatet – direkte i patientens journal.

Når lægen oplever, at it-systemet gør det rigtige på de rigtige tidspunkter, smitter det af på patientbehandlingen, og oplevelsen af den strukturerede og fokuserede læge giver tryghed. Det betyder noget for kvaliteten, selvom behandlingen ville have været den samme uden it-systemet.

Trivsel efter effektiv telefontid

Et andet og lavpraktisk eksempel på at skabe tid og overskud til patienterne er integration mellem ip-telefoni og it-systemet. Ved at koble de to, kan patienten indtaste sit CPR-nummer, så lægen automatisk får patientens journal op på sin skærm, når patienten er igennem.

Hos Læge Palle Taarnhøj i Odense har integration mellem ip-telefoni og it-system betydet, at han når dobbelt så mange patienter i telefontiden mellem 8 og 9 om morgenen, og det fjerner presset på konsultationerne resten af dagen – til glæde for alles trivsel.

"Det betyder utrolig meget, fordi resten af dagen bliver stille. Folk ved godt, at hvis de skal have fat i lægen, er det mellem 8 og 9, og de finder lynhurtigt ud af, at det godt kan betale sig at ringe mellem 8 og 9, i stedet for at sige, at de nok ikke kan komme igennem alligevel. Det betyder, at resten af dagen forløber stille og roligt," siger Palle Taarnhøj, praktiserende læge i Odense.

Læs mere om, hvordan læger har optimeret deres praksis med it-værktøjer her:

https://eg.dk/kundecases/laegerne-winge-stausholm/

https://eg.dk/kundecases/laege-palle-taarnhoej/

Læs mere om lægesystemet EG Clinea her:

https://eg.dk/it/lager

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • it
  • it-løsninger
  • læger
  • sundhed