Pressemeddelelse -

Digital Kommune: Hovedleverance til KOMBIT i DHUV-projektet er nu afleveret

Til tiden og til kommunernes tilfredshed. EG har nu sat en dobbeltstreg under leverancerne i KOMBITs DHUV-projekt.

Efter et afsluttende møde, hvor de ni KOMBIT-kommuner godkendte de sidste udeståender fra udviklingsprøven og de faste ledelsesrapporter, kan EG nu sætte en dobbeltstreg under resultat og et flueben ud for bestået.

"Jeg har nu lukket projektsagen, da vi ikke har flere krav eller udviklingspunkter i grundleverancen til KOMBITs DHUV-netværk", siger en tilfreds projektleder, Martin Lindhard Hansen:

"Der er nu kun nogle enkelte tilpasninger af rapporterne, ligesom der fortsat udestår at levere optionerne i kontrakten "Integration til Rammearkitekturen" og "ØiR-integrationen", forklarer projektleder Martin Lindhardt Hansen, der oplyser, at disse projekter kører separat i organisationen.

Milepæl for EG

For EG markerer afleveringen en milepæl i virksomhedens historie:

"På én gang har EG udviklet og leveret et moderne, sammenhængende it-system til ni kommuner. Det har været en kæmpeopgave, som vi har løst som planlagt. Tidsplanen er overholdt, og systemet er i drift i samtlige kommuner. Det er vi ualmindeligt stolte af, fordi det demonstrerer, at EG er i stand til at udvikle og levere sammenhængende it-løsninger, der effektiviserer indsatsen på tværs af den offentlige administration", siger direktør Mille Lindskrog Knudsen, EG.

De største fordele til borgerne
Den største fordel, ved at løsningen nu er leveret planmæssigt, tilhører dog de berørte borgere:

"Vi tror på, at man ved at it-understøtte indsatsen på det specialiserede socialområde kan løse hverdagens udfordringer, så vi skærer ned på bureaukratiet, arbejder smartere og lever op til borgernes berettigede forventninger til kvaliteten af indsatsen", siger direktør Mille Lindskrog Knudsen:

"Med udviklingen af DHUV-løsningen har vi sat en national standard for dokumentation og videndeling, der er med til at fremme kommunikation og dialog mellem socialområdets aktører på tværs af de lokale og regionale skel til gavn for såvel den enkelte medarbejder og arbejdsgiveren som for den enkelte borger".

OM DHUV
DHUV står for Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området; et fagområde i kommunerne, der i de senere år har haft stor bevågenhed.

Derfor besluttede KOMBIT i 2013 at etablere et DHUV udbudsnetværk, der udarbejdede et fælles udbud på en DHUV-løsning til understøttelse af sagsbehandlingen på området, som EG vandt i oktober 2013. Udbuddet var det første udbud på et system til forvaltning på det meget omkostningstunge specialiserede socialområde for voksne. Dermed har EG's løsning fjernet en af de sidste store, hvide pletter på det digitale danmarkskort.

EG's DHUV-løsning er et webbaseret system til sagshåndtering og ledelsesinformation for myndigheder og forvaltninger. Systemet understøtter Voksenudredningsmetoden, VUM, og sammenkæder alle hverdagens arbejdsgange for myndigheden fra henvendelse til udredning, afgørelse og bestilling af indsatsen.

De ni KOMBIT-kommuner, som skrev under på KOMBITs rammeaftale i 2013, er Gladsaxe, Gentofte, Greve, Albertslund, Frederikssund, Halsnæs, Kolding, Hillerød og Viborg.

Rammeaftalen sikrer i øvrigt, at alle ni kommuner får et sagsbehandlingssystem, der som det første støttesystem understøtter den fælleskommunale rammearkitektur.


Fakta om KOMBITs DHUV-projekt

  • EG vandt KOMBITs udbud i oktober 2013
  • Udviklingsprøven blev godkendt i december 2014
  • Alle kunder var implementeret medio 2015
  • Alle milepæle blev overholdt i projektet.

Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • kombit
  • voksenudredningsmetoden
  • dhuv
  • it-løsninger
  • it
  • eg a/s
  • digital kommune
  • vum
  • offentlig it
  • kommuner
  • myndighedssystem til det offentlige
  • social & health
  • social & sundhed

EG er Skandinaviens ledende Microsoft Dynamics AX-partner, og understøtter hver dag mere end 12.000 kunder i hele Skandinavien med brancherettede it-løsninger.

EG's forretningsmodel bygger på nære kunderelationer og dyb brancheviden. Hver dag hjælper vi vores kunder til at opnå øget produktivitet og større konkurrencekraft. EG har 25 kontorer og over 1.800 medarbejdere i Skandinavien

Baggrundsmateriale – historien om EG, personportrætter og billedmateriale – kan hentes på www.eg.dk/presse.

Relateret materiale