Pressemeddelelse -

Danskerne tager Black Friday til nye højder

Black Friday tegner i år til at slå alle rekorder i Elgiganten. Allerede fredag morgen kl. 8 havde der været mere end 300.000 kunder forbi netbutikken.

"Virkeligheden overgår fantasien," siger adm. direktør Peder Stedal.

Selvom Black Friday nærmest kun lige er startet, så tyder alt på, at det bliver en historisk stor handelsdag i Elgiganten.

”Mere end 300.000 danskere havde allerede inden kl. 8 besøgt os på elgiganten.dk. Det har været helt vildt. Vi forventede, at der ville blive travlt og at mange kunder ville kigge forbi, men det her slår alt hvad jeg har prøvet før,” siger Peder Stedal.

Den massive travlhed på Elgiganten.dk betød også, at nogle kunder måtte stå i kø ved den virtuelle kasse i kortere perioder da der var allermest travlt ved midnat.

”Vi har forberedt os i månedsvis, tredoblet serverkapaciteten og testet på livet løs, men sommetider så overgår virkeligheden fantasien. Vi havde mange, mange tusinde kunder, der gerne ville ind og købe på samme tid, og det skabte kø ved kassen. Nu glider det hele som det skal, og det kan vi se at mange kunder har glæde af,” siger Peder Stedal.

Black Friday er årets ubestridt største handelsdag

Black Friday har i år cementeret sin position som den suverænt største shoppingdag på året.

”Vi har i år forberedt os ved at have endnu flere varer på hylderne end nogensinde tidligere, og hvis trenden fortsætter sådan her dagen ud, så bliver det en ny Black Friday-rekord,” siger Peder Stedal.

Alene i løbet af natten og ind til kl. 10 er der solgt mere end 4.000 smartphones og samme antal højtalere og hovedtelefoner på elgiganten.dk, hvor især Sonos er populært. Derudover er der solgt over 2.000 fladskærme, og det er især de store varianter fra 55” og op med OLED der har været populære hos kunderne.

”Vi ser at vores kunder har investeret i store fladskærme, samt i god lyd som hovedtelefoner og højttalere. Det er tydeligt, at kunderne gerne vil forkæle sig selv lidt ekstra her op til jul,” siger Peder Stedal.

Han forventer samtidig at salget af hvidevarer kommer til at tage fart i løbet af dagen når kunderne kommer ud i de fysiske varehuse.

Elgigantens 37 butikker holder åbent helt til kl. 22 i aften.

Se mere her: www.elgiganten.dk/blackfriday

Emner

  • Arrangement

Kategorier

  • nethandel
  • elgiganten
  • tilbud
  • black friday
  • forbrugerelektronik
  • detailhandel
  • elektronik
  • butikker
  • varehuse
  • ehandel

Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevare-produkter i hjemme-elektronik og hårde/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.000 medarbejdere fordelt på 37 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.

Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2016/17 for i alt 5,9 milliarder danske kroner.

Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen. Der er i Norden i alt 425 varehuse og ca. 10.000 medarbejdere. Alle nordiske varehuse forsynes fra det over 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Carphone

Kontakt

Ditte Opstrup Andersen

Pressekontakt Kommunikationschef PR & Kommunikation +4527614057