Pressemeddelelse -

Elgiganten med rekord-regnskab

Den samlede omsætning i Elgiganten Danmark steg med 1 mia. kroner eller 24 procent til i alt 5,1 mia. kroner.

”Vi er enormt glade for årets regnskab, for det viser, at danskerne vælger os, når de skal handle elektronik og hårde hvidevarer. At vi har lykkes med at tilbyde de rette produkter til de rigtige priser og med den vejledning, som kunderne ønsker sig,” siger adm. dir. Peder Stedal og fortsætter:

”Vi har haft det bedste år i Elgigantens historie.”  

Fremgang som følge af stor kundetilfredshed

Peder Stedal peger på, at den historisk store fremgang blandt andet skyldes en stribe moderniserede varehuse rundt om i landet, vækst på nettet og et konstant fokus på at levere de bedste købsoplevelser til kunderne.

”Vi arbejder hele tiden med vores koncept, så vi kan tilbyde markedets bedste og mest attraktive købsoplevelse. Det er ganske enkelt det, som det hele handler om: at give kunden god værdi for pengene,” siger Peder Stedal.

Som et nyt vigtigt instrument til hele tiden at forbedre kundetilfredsheden, er der opsat smiley-standere i samtlige 29 varehuse. Happy-or-not, som konceptet kaldes, er en lille stand ved varehusets udgang, hvor man ved hjælp af smiley-knapper kan bedømme dagens handel i Elgiganten. Og den feedback er værdifuld, for den kan være med til at forbedre kundeoplevelsen, fortæller Peder Stedal.

”Vi er meget optagede af, hvad vores kunder fortæller os og synes om os, og det nye smiley-system gør, at de på en meget hurtig og enkel måde kan give deres mening til kende, og det sætter vi stor pris på, ” siger Peder Stedal.


Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • elektronik
  • elgiganten
  • årsregnskab
  • peder stedal
  • detailhandel
  • forbrugerelektronik
  • hvidevarer

Elgiganten er en af Danmarks førende varehuskæder indenfor mærkevare-produkter i hjemme-elektronik og hårde/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag ca. 1.700 medarbejdere fordelt på 29 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.

Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2012-13 for i alt 5,1 milliarder danske kroner. Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2012/13 omsatte for i alt 26 milliarder norske kroner. Der er i Norden i alt 289 varehuse og ca. 7000 medarbejdere. Alle nordiske varehuse forsynes fra det 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Retail (DXNS)


Kontakt

Ditte Opstrup Andersen

Pressekontakt Kommunikationschef PR & Kommunikation +4527614057