Pressemeddelelse -

Elgiganten skaber Danmarks største gaming-univers

Esport og gaming er gennem de seneste år nærmest eksploderet i popularitet med store stadion-events, og eSport-klubberne er skudt frem overalt på landkortet. Interessen har kort sagt aldrig været større.

Derfor har Elgiganten valgt at tage endnu et skridt hen imod at blive den foretrukne destination inden for gaming og e-Sportens verden, fortæller salgschef Henrik Eriksen.

”Gaming og i særdeleshed e-sport er ikke længere en niche, men et stort kulturelt fænomen med rigtig mange udøvere og fans, og derfor har vi bygget et spritnyt gaming-koncept, der sætter nye standarder for, hvordan man kan opleve og købe gaming-udstyr i fysiske butikker. Det er et sandt mekka for alle der elsker gaming og e-sport,” siger han. 

Konceptet er det seneste halve år testet i Elgiganten i Glostrup, og erfaringerne herfra har altså været så gode, at turen nu er kommet til at rulle konceptet videre ud til både Elgiganten i Aalborg og Herlev. Og med tiden skal endnu flere byer følge efter.

Vågn op med Super Mario eller træn i proffernes spillertrøjer 

I de nye dedikerede shop-in-shops finder man produkter, som ikke findes andre steder i Danmark.

Udover alt det nyeste indenfor gaming-pc’er, komponenter og spil, findes der nemlig også et kæmpe udvalg af gaming- og e-sport merchandise.

”I de nye gaming-afdelinger i Elgiganten Aalborg, Herlev og Glostrup vil det være muligt at købe gaming-merchandise som fx det kendte e-sportshold Astralis’ spillertrøjer, ESL-merchandise eller en morgenkåbe med Super Mario. Der vil også være både kasketter, t-shirts og tasker med ikoniske motiver fra bl.a. Sony PlayStation og Nintendo,” siger Henrik Eriksen.

VANVITTIGE GAMER-TILBUD I UGE 7 - KUN I DE NYE GAMING-AFDELINGER I ELGIGANTEN AALBORG, GLOSTRUP OG HERLEV. TILBUD AFSLØRES FREDAG kl. 12 på: www.elgiganten.dk/gaming

Related links

Emner

  • Arrangement

Kategorier

  • esport
  • games
  • gaming
  • detailhandel
  • elektronik
  • gamer

Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevare-produkter i hjemme-elektronik og hårde/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.000 medarbejdere fordelt på 37 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.

Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2016/17 for i alt 5,9 milliarder danske kroner.

Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen. Der er i Norden i alt 425 varehuse og ca. 10.000 medarbejdere. Alle nordiske varehuse forsynes fra det over 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Carphone.

Kontakt

Ditte Opstrup Andersen

Pressekontakt Kommunikationschef PR & Kommunikation +4527614057