Pressemeddelelse -

Når danskerne fryser boomer salget af dette produkt

Den isnende kulde, der i øjeblikket indhyller landet, har fået salget af varmeapparater til at eksplodere. Danskerne går i stigende grad efter design-radiatorerne.


Mens danskerne skutter sig i kulden, der har indtaget store dele af landet, så flyver varmeapparaterne af hylderne i Elgiganten.

– Salget af varmeapparater er eksploderet de seneste uger, og sammenlignet med samme periode sidste år i januar, så har vi firedoblet salget af varmeprodukter, siger administrerende direktør i Elgiganten, Peder Stedal.

Salget af varmeapparater som el-radiatorer og olie-radiatorer tog for alvor fart, da termometret begyndte at vise blå tal.

– Det var næsten som et tænde en kontakt. Efter at vi havde haft et par meget kolde morgener i træk, så vi meget tydeligt, at interessen for små og store varmeapparater tog rigtig fart. Forfrosne danskere skal dog ikke at være bekymrede for, at den store efterspørgsel nu vil føre til tomme hylder. Vi er klar til vinteren og har stadig mange varmeapparater på lager, siger Peder Stedal.


Danskere går efter design

At varmeapparaterne optør frosne fødder og giver lun vinterstemning i de danske hjem er fortsat det væsentligste, men en ny trend er, at apparaterne også skal være moderigtige og se pæne ud.

– Danskerne har helt tydeligt fået øjnene op for design-radiatorerne, og det er disse produkter vi sælger klart mest af i disse dage. Tiden hvor denne type produkter var grå, triste og klumpede er forbi. Vores kunder vil have noget som også kan passe godt ind i stuen, siger Peder Stedal fra Elgiganten.

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • elektronik
  • detailhandel
  • elprodukter
  • forbrugerelektronik
  • kulde
  • radiator
  • elradiator
  • elgiganten
  • varmeapparat
  • vinter
  • opvarmning
  • bolig
  • hus og have

Elgiganten er en af Danmarks førende varehuskæder indenfor mærkevare-produkter i hjemme-elektronik og hårde/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag ca. 2.000 medarbejdere fordelt på 29 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.

Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2014/15 for i alt 5,3 milliarder danske kroner. Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2014/15 omsatte for i alt 29,8 milliarder norske kroner.

Der er i Norden i alt 390 varehuse og ca. 10.000 medarbejdere. Alle nordiske varehuse forsynes fra det 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Carphone. 

Kontakt

Ditte Opstrup Andersen

Pressekontakt Kommunikationschef PR & Kommunikation +4527614057