Kommunerne får bedre lys for færre skattekroner

Renoveringen af gadelysanlæggene er i fuld gang rundt om i landets kommuner. Det skyldes, at salg af kviksølvlamper er ulovligt fra 2016. Men får man lige så godt lys med den nye LED-teknologi, hvordan kan det være, at man får mere lys for mindre energi, og hvad er levetiden på de nye lyskilder? Det får du et kvalificeret bud på her.

Årsagen til alt postyret på landets gader og veje er, at EU helt tilbage i 2005 kom med et direktiv, som tilkendegav, at produkter, der stadig vil være i drift i 2020, skal reducere energiforbruget med ca. 20 %. På gadelys-området betyder det helt lavpraktisk, at kommunerne udskifter kviksølvlamper og erstatter dem med ny LED-teknologi. Nogle kommuner kom hurtigt i gang med at renovere deres gadelysanlæg, og i november 2014 blev Nordfyns Kommune den første kommune i Danmark, som fik alle gadelamper udskiftet. De fleste andre kommuner vil fortsat arbejde med gadelysrenovering de næste 2-3 år.

Potentialet er til at få øje på
20 % af den elektricitet, som produceres i verden, bliver brugt på lys. Og jo ældre lyskilderne er, jo mere energi bruger de. Så når LED-producenterne stiller solide energibesparelser i udsigt sammen med levetider på mere end 15 år, så er potentialet for kommunerne til at få øje på. LED er både effektivt og billigt i drift og kombineret med intelligent lysstyring, oplever man i nogle kommuner, at man kan halvere kan energiforbruget, afhængig af udgangspunktet.

Et aktuelt eksempel er Aarhus Kommune, som i juni 2015 indgik aftale med EnergiMidt om udskiftning af knap 30.000 lyskilder over en 3 årig periode. Kommunens borgere får ikke blot bedre lys på deres veje og stier, men investeringen bliver betalt af energibesparelsen, så hele projektet er udgiftsneutralt for kommunen.

Den nye teknologi giver også en række andre fordele. Kommunens nuværende elforbrug til vejbelysning vil falde med 30 %. Og så vil man endda fremover kunne tænde alle lamper igen, fordi det ikke mere er nødvendigt at slukke hver anden gadelygte af sparehensyn. Besparelsen svarer til næsten 1.500 hustandes elforbrug hvert år. Derudover spares 2.500 ton CO₂ om året, hvilket er et godt bidrag i kommunens ambitiøse plan om at være CO₂-neutral i 2030. Desuden har det nye lys også en positiv effekt på både trafiksikkerhed og tryghed, for fremover er der mulighed for at skrue ned og op for lysstyrken efter behov.

En mere effektiv belysning
Nogle borgere har en oplevelse af, at LED giver mindre lys, andre synes de nye armaturer lyser meget mere end de gamle. Lyset fra et LED-gadelysarmatur er under alle omstændigheder mere fokuseret end lyset fra et gammelt armatur. LED har et væsentligt skarpere fokus, og spreder således ikke lyset på samme lysforurenende måde som de gamle armaturer. Det betyder så, at kontrasten mellem det direkte oplyste område lige under armaturet og området mellem de to master opleves som værende mere markant end før. Men selv hvis et område mellem 2 lysmaster opfattes som værende for mørkt, vil en decideret lysmåling med stor sandsynlighed påvise, at lyset også her er meget bedre (et højere lux-tal) end med de gamle lamper.

Helt generelt skal de nye installationer naturligvis teknisk leve op til myndighedskravene og det gør de også. Der laves lystekniske beregninger i tæt samarbejde med producent, entreprenør, kommune og rådgiver, hvilket sikrer, at det armatur og den mastehøjde, der vælges, passer bedst muligt til den enkelte vejstrækning.

Armaturernes effekt, masteafstand og højde skal naturligvis dimensioneres bedst muligt fra starten, når man etablere gadelys på en ny vej. Ved en udskiftning af gamle armaturer med nye, vælger langt de fleste kommuner en 1:1 udskiftning, hvor eksisterende master benyttes, hvor det er muligt. Det giver god mening,

for selv om det er dyrere at opsætte nye og måske flere master, så kan det være nødvendigt for at opnå den mest optimale belysningsløsning. En løsning baseret på LED-teknologi, for der er bred enighed blandt alle eksperter om, at denne er den bedste på markedet så langt vi kan se ud i fremtiden.

Fokuserede, effektive og økonomiske lyskilderFør kommunen sender opgaven med udskiftning af vejbelysningen i udbud, er der gået en lang analysefase hvor teknisk forvaltning, ofte i samarbejde med en lysteknisk ekspert som rådgiver, har undersøgt og beskrevet kommunens ønsker og behov til den nye belysningsløsning – og myndighedernes krav til belysning af de forskellige vejklasser. Her er tendensen klar og tydelig. Når kravene til æstetik og miljøvenlighed er opfyldt ønsker man fokuserede, effektive og økonomiske lyskilder, som mest effektivt skaber det bedst mulige lys. Og det er altså primært på kørebanen og ikke på huset bag ved.

Så vi må nok vænne os til, at vores opfattelse af byrummet i lygtetændingstiden kan ændre en smule karakter, selv om man sagtens kan opsætte LED-armaturer med en udstråling ud over det primære belysningsfelt. Det sker typisk i parker og på stier, hvor man ønsker at bruge lyskilderne til at skabe en øget belysning og dermed tryghed for borgerne.

Der er sammenhæng mellem pris og kvalitet Som i mange andre forhold går pris og kvalitet på lysarmaturer for det meste hånd i hånd. Det er løsninger fra europæiske producenter, der generelt foretrækkes ude i kommunerne, og de nye produkter, typisk af asiatisk oprindelse, har endnu ikke fået den store udbredelse i Danmark, hvor den skandinaviske designtradition fortsat er fremherskende.

Producenterne håber på en levetid på 25 år og kommunerne ønsker typisk mindst 15 års levetid. Vi har endnu ikke set LED-armaturer, der har siddet hverken 10 eller 12 år i det danske klima og 25 års erfaring med produktet er der følgelig endnu ingen der har.

Fremtiden er lige om hjørnet
Der udvikles stadig på LED-teknologien, men en gang i fremtiden kommer vi sandsynligvis til at tage laserteknologien endnu mere i anvendelse. Eksperter er i bred forstand enige om, at denne teknologi har stort anvendelsespotentiale. Formodentlig sker den fremtidige udvikling nok ikke i selve lyskilden, men i armaturet og masten.

Det helt store potentiale ligger i at benytte disse punkter til opsamling af data i byrummet – de såkaldte Smart City-løsninger. Ved hjælp af sensorer kan man indsamle information om trafik, parkering, forurening, nedbør osv. og således stille data og viden til rådighed for f.eks. en bedre og mere smidig trafikafvikling.

Fot at sikre det størst mulige udbytte af de offentlige investeringer, kan de fleste kommuner med fordel prøve at skue bredere og mere langsigtet, når de udbyder eksempelvis renovering, drift og vedligehold af gadelys. Nogle af de udfordringer kommunerne står overfor i de kommende år kan nemlig løses enkelt og billigt ved at tænke intelligente løsninger ind i gadelysinvesteringerne allerede nu.

Gadelyset er den oplagte og strategisk perfekt placerede bærer af den kommunikationsinfrastruktur til sensorer og måleudstyr, som behøves, samt til placering af af den øvrige kommunikation i form af internet og telefoni. Gadelys er et væsentligt element i den smarte by.