Pressemeddelelse -

Digitalisering: Fur Ældrecenter inspirerer andre kommuner

Pilotprojekt på limfjordsøen Fur skal teste, hvordan brugen af WiFi og tablets kan lette dokumentationsarbejdet, sikre borgerinddragelse og frigive tid. Nu ønsker andre kommuner i det midtjyske at følge trop. 

Nemmere dokumentation, øget borgerinvolvering og frigivelse af tid er fokusområderne, når EnergiMidt, Skive Kommune og Fur Ældrecenter skyder gang i en ”digital transformation af Fur Ældrecenter”. Forud for projektet er der installeret fiberforbindelse hos borgerne, ligesom personalet har fået tablets – hjælpemidler, der skal forbedre arbejdsgangene og frigive tid. Især sidstnævnte er relevant i mange af landets kommuner, og derfor spreder interessen for projektet sig nu til andre midtjyske kommuner.

Alle ønsker mere tid
EnergiMidt er allerede i dialog med tre andre kommuner, som har hørt om projektet og gerne vil undersøge mulighederne for at gøre noget tilsvarende i deres egen kommune.
- Mange kommuner er udfordrede på dokumentationsopgaven og har behov for at kunne frigøre tid i dagligdagen. Alle minutter tæller. Udfordringen er, at det ikke er alle borgere, der har den nødvendige internetforbindelse, og derfor er kommunerne interesserede i at få indblik i businesscasen, fortæller Gitte Wad Thybo, som er Project Manager hos EnergiMidt.

Det er netop den frigivne tid, der er med til at finansiere investeringen i fiber hos borgeren. Tid er penge og alle kommuner skal effektivisere.
- Businesscasen opstår ved, at vi regner alle investeringer inklusiv det månedlige fiberabonnement sammen, sat op mod hvad vi kan spare. Det er det, kommunerne efterspørger, og de businesscases vi har regnet på har en tilbagebetalingstid på cirka to år, så det kan virkelig godt betale sig at tænke i disse baner, forklarer Gitte Wad Thybo.

Slut med at have lommerne fulde af gule sedler
Installationen af en lynhurtig internetforbindelse hos borgere, der modtager besøg fra hjemmeplejen, skal blandt andet gøre det af med de gule sedler, personalet ofte har med hjem fra deres besøg hos borgerne. Med et digitaliseringsprojekt som det på Fur bliver det fremover muligt at dokumentere processerne mere direkte i forbindelse med plejearbejdet:

– Ved at udstyre den enkelte borger med en lynhurtig fiberforbindelse og plejepersonalet med tablets øger vi kvaliteten i arbejdet via digitalisering. Medarbejderne bliver i stand til at udføre dokumentationsarbejdet på stedet og i højere grad inddrage borgeren, slutter Gitte Wad Thybo.  

Fakta:
- Der er installeret fiberforbindelserne uden omkostninger for borgerne
- Plejepersonalet har fået tablets og er blevet oplært i brugen 
- Projektet forventes afsluttet og evalueret i sommeren 2015 – derefter besluttes det, om det skal sættes i fuld drift.

Yderligere kontakt:
Project Manager, Innovation Fur, Gitte Wad Thybo, tlf.: 40278985


Emner

  • Telekommunikation

Kategorier

  • innovation fur
  • fibernet
  • fiberbredbånd
  • energimidt
  • fur ældrecenter
  • skive
  • skive kommune
  • fur
  • tablets

Fakta om EnergiMidt

EnergiMidt er en moderne multiforsynings- og bredbåndsvirksomhed med 235.000 kunder. 

Virksomheden beskæftiger 725 medarbejdere og har hovedkontor i Silkeborg samt afdelinger i Skive, Herning og Randers. 

EnergiMidt har de seneste år ligget i top 3 blandt landets bedste arbejdspladser og har vundet flere priser for arbejdet med trivsel og CSR.

EnergiMidt har over 50.000 fiberbredbåndskunder og har installeret over 4.500 solcelleanlæg i Danmark.

EnergiMidt har solcelle- og vindmølleparker i Spanien, Italien, Bulgarien, Tyskland og Danmark. De leverer en årlig el-produktion svarende til over 20.000 familiers elforbrug.

Kontakt

Anne Brandborg

Pressekontakt +45 20 25 08 30

Relateret materiale