Pressemeddelelse -

EnergiMidt siger nej til kontanter

Fremover er det slut med at betale regninger kontant hos EnergiMidt. Indbrud og medarbejdersikkerhed ligger til grund.

Gentagne indbrud og hensyn til medarbejdernes sikkerhed får nu EnergiMidt til at sige stop for kontante indbetalinger hos receptionen i Silkeborg. En ærgerlig situation for kunderne, mener energiselskabet, der dog peger på flere andre betalingsmuligheder.

Ufornuftigt og usikkert at fortsætte
Det er godt gammeldags ærgerligt, lyder holdningen hos EnergiMidt. Som et af de eneste selskaber har de holdt fast i muligheden for, at kunderne kan betale kontant. Men det er slut nu. Adskillige indbrud, pengeudbytte, ødelagt inventar og vigtigst af alt utrygge medarbejdere gør, at EnergiMidts kunder ikke længere kan betale deres elregninger kontant:

– Det er simpelthen ikke hverken god forretning eller godt for medarbejdernes sikkerhed at fortsætte med at ligge inde med kontanter, siger Jan Højlund, forretningsleder for Kundecenter, Service & Administration. Han uddyber:

– Det vil være ufornuftigt ikke at handle på det mønster, vi ser her. Hos EnergiMidt værner vi om sikkerheden, og heldigvis er det kun et fåtal af vores kunder, der i dag benytter sig af den kontante betalingsmetode.  

Kunder kan stadig betale regninger
Selvom EnergiMidt har valgt at lukke for kontantbeholdningerne, skal man ikke fortvivle. Står man som kunde og overvejer, hvordan ens regning så kan betales, er der i denne digitaliseringstid heldigvis flere muligheder:

– Vores kunder kan betale via Dankort i receptionen, de kan tilmelde sig PBS, eller de kan betale via en særlig konto i Jyske Bank – så der er lidt at vælge imellem, fortæller Jan Højlund.

Han påpeger, at det midtjyske selskabs muligheder nu i bund og grund kan sammenlignes med mulighederne hos flertallet af andre energiselskaber herhjemme.

Fakta:

Yderligere kontakt:

  • Jan Højlund, forretningsleder for Kundecenter, Service & Administration, tlf.: 4178 0622


Emner

  • Økonomi

Kategorier

  • faktura
  • energifaktura
  • kontantbeholdning
  • kontant indbetaling
  • energimidt
  • elregning
  • el-regning
  • regning
  • energiregning

Regions

  • Midtjylland

Fakta om EnergiMidt

EnergiMidt er en moderne multiforsynings- og bredbåndsvirksomhed med 235.000 kunder. 

Virksomheden beskæftiger 725 medarbejdere og har hovedkontor i Silkeborg samt afdelinger i Skive, Herning og Randers. 

EnergiMidt har de seneste år ligget i top 3 blandt landets bedste arbejdspladser og har vundet flere priser for arbejdet med trivsel og CSR.

EnergiMidt har over 50.000 fiberbredbåndskunder og har installeret over 4.500 solcelleanlæg i Danmark.

EnergiMidt har solcelle- og vindmølleparker i Spanien, Italien, Bulgarien, Tyskland og Danmark. De leverer en årlig el-produktion svarende til over 20.000 familiers elforbrug.

Kontakt

Henrik Højlund

Pressekontakt Pressekontakt www.eniig.dk +45 41 78 08 17