Pressemeddelelse -

EnergiMidts fibernet kåret som Danmarks bedste for fjerde år i træk

EnergiMidt har Danmarks bedste internetprodukt. Loyalty Group har netop kåret Waoo!’s fiberbredbånd som bedst i test for fjerde år i træk på alle parametre i BrancheIndex Internet 2015.

Flere end 2800 danske internetkunder har deltaget i undersøgelsen af internetbranchens image og kundeloyalitet, og for fjerde år i træk topper Waoo! Fiberbredbånd opgørelsen på både kundeloyalitet, hastighed og stabilitet:

- Den flotte placering slår fast med syvtommersøm, at fibernettet er i en liga for sig og giver en internetoplevelse ud over det sædvanlige. Fiberen leverer høje hastigheder på både up- og download – oven i købet med hastighedsgaranti. Og så er kapaciteten så høj, at man aldrig mærker forskel på forbindelsen, uanset hvor mange i familien der bruger internettet samtidig eller hvor mange i samme område for den sags skyld, siger Lars Kofoed Sørensen, som er forretningschef i EnergiMidt Fiberbredbånd.

Kunderne får det de bliver lovet
Waoo! sælges kun via energiselskabernes fiberinfrastruktur, som består af 100 procent højhastigheds fiberteknologi. Derfor er der mange flere hestekræfter til rådighed for Waoo!-kunderne end for kunder, som får leveret internet via andre teknologier. Ifølge den uafhængige rådgivningsvirksomhed Loyalty Group, som står bag undersøgelsen, har bredbåndets kvalitet en stor betydning for kundeloyaliteten:

- Det er nu fjerde år i træk, at Waoo! topper vores årlige undersøgelse, og det er der en naturlig forklaring på. Kunderne får det, de bliver lovet. Der har været en tendens i branchen til at love en højere hastighed, end man rent faktisk kan levere. Det er ikke tilfældet med Waoo!, og det oplever deres kunder, hvilket udmønter sig i den høje kundetilfredshed, siger adm. direktør Mikkel Korntved fra Loyalty Group, som står bag BrancheIndex Internet 2015.

EnergiMidt har været aktivt med til at sikre Waoo!-brandets høje forbrugertillid og loyalitet ved at tilbyde kunder i forsyningsområdet fiber med garanteret høj kvalitet og stabilitet til konkurrencedygtige priser. Det er en af de primære årsager til, at BrancheIndex Internet 2015 kan konkludere, at kunderne føler de får større værdi for pengene hos fiberselskaberne end hos andre internetudbydere.

- Den høje kvalitet i fibernettet skaber loyale kunder. Vi oplever en stor interesse for og efterspørgsel på fiber i vores forsyningsområde, og vi har nu 60.000 fiberkunder. Behovet for høj hastighed og kapacitet er stigende i dag, hvor danskerne streamer mere og mere, og det kommer kun til at gå én vej i fremtiden, slutter Lars Kofoed Sørensen.

Fakta
BrancheIndex Internet 2015 udføres af den uafhængige rådgivningsvirksomhed Loyalty Group og afdækker hvert år danskernes loyalitet over for deres internetudbyder. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og i alt har 2.835 danske internetkunder besvaret undersøgelsen. Mere information om undersøgelsen kan findes her: http://www.loyaltygroup.dk/internet

Emner

  • Telekommunikation

Kategorier

  • fiberinfrastruktur
  • fibernet
  • energimidt
  • bedst i test
  • testvinder
  • kundetilfredshed
  • kapacitet
  • fiber
  • all
  • fiberbredbånd
  • upload
  • brancheindex internet 2015
  • loyalty group
  • waoo!
  • kundeloyalitet
  • hastighedsgaranti

Fakta om EnergiMidt

EnergiMidt er en moderne multiforsynings- og bredbåndsvirksomhed med 235.000 kunder. 

Virksomheden beskæftiger knap 700 medarbejdere og har hovedkontor i Silkeborg. 

EnergiMidt har de seneste år ligget i top 3 blandt landets bedste arbejdspladser og har vundet flere priser for arbejdet med trivsel og CSR.

EnergiMidt har 60.000 fiberbredbåndskunder og har installeret over 4.500 solcelleanlæg i Danmark.

EnergiMidt har solcelle- og vindmølleparker i Spanien, Italien, Bulgarien, Tyskland og Danmark. De leverer en årlig el-produktion svarende til ca. 37.000 familiers elforbrug.

Kontakt

Anne Brandborg

Pressekontakt +45 20 25 08 30

Relateret materiale