Pressemeddelelse -

Et af Danmarks bedste projekter

Fur gennemgår i disse år en grøn forvandling. I 2011 besluttede Fur, Skive Kommune og EnergiMidt sig for at udvikle en mini-model af fremtidens bæredygtige velfærdssamfund.

På bare to år, har borgerne på Limfjordsøen reduceret deres CO2-udledning med 25 og deres samlede energiforbrug er faldet med 16 procent.

Ét af nøgleordene er borgerinddragelse: Konceptet er, at forandring og omstilling skal ske nedefra. Derfor har Innovation Fur nedsat borgergrupper, hvor borgerne på Fur er med til at definere de forskellige projekter. Det betyder, at de bliver relevante for borgerne - og ikke mindst; mere realistiske. Inddragelsen af borgerperspektivet er vigtigt for at kunne skabe reel udvikling.

- Det har været helt essentielt fra starten at involvere borgerne i projektet. Vores udgangspunkt er, at forandringer o g nye forbrugsvaner skal give mening for borgerne. Derfor har vi haft et stort fokus på at inddrage borgerne både i form af undervisning, workshops og borgermøder, fortæller projektleder Gitte Wad Thybo.

Fra forsamlingshus til EU
Der er en stor bredde i mængden af initiativer på Fur. Et centralt element har været, at Furboerne har fået tilbud om gratis energirådgivning, noget ca. 40 procent af husene har taget imod. Det har givet massive energibesparelser og for alvor fået bæredygtighed på dagsordenen på Fur.

Innovation Fur rummer dog meget mere end det:

- Vi har kørt en alternativ solcellekampagne, hvor vi for hvert solgt solcelleanlæg donerede et solcellepanel til det lokale forsamlingshus. Vi deltager i et storstilet EU-projekt om fremtidens intelligente el-net. For at få den digitale del med, har vi, bl.a. i samarbejde med Microsoft, startet et spændende tablet-projekt på Fursund Skole. På den måde er Innovation Fur noget, der involverer mange mennesker på Fur, fortæller Gitte Wad Thybo.

Derudover udgiver Innovation Fur et årligt klimaregnskab for Fur, hvor man kan se, om adfærden har ændret sig og initiativerne båret frugt. Klimaregnskabet betyder, at projektet løbende kan vurdere, om de forskellige tiltag har den ønskede klimamæssige effekt.

Emner

  • Turisme

EnergiMidt er Danmarks fjerdestørste energiselskab

EnergiMidt har en årlig omsætning på godt tre milliarder kroner

EnergiMidt er en moderne energi- og bredbåndsvirksomhed med 230.000 kunder, svarende til ca. 460.000 indbyggere, i et 7.500 km2 stort område fra Limfjorden i nord over Djursland til Jelling i syd.

EnergiMidt beskæftiger sig derudover med varmeforsyning, elinstallation, elhandel, salg af solceller samt energirådgivning, nationalt, såvel som internationalt

Energimidt beskæftiger i dag 785 medarbejdere

EnergiMidt har hovedkontor i Silkeborg og afdelinger i Skive, Herning og Randers.

I 2012 blev EnergiMidt kåret som Danmarks næstbedste arbejdsplads og vandt CSR-prisen.

EnergiMidt har over 50.000 fiberbredbåndskunder.

EnergiMidt har solcelle- og vindmølleparker i Spanien, Italien, Bulgarien og Danmark. De leverer en årlig el-produktion svarende til over 17.000 familiers årlige elforbrug.

EnergiMidt har en målsætning om at levere i alt 80 MW vedvarende energi inden udgangen af 2015.

EnergiMidt har installeret over 2.500 solcelleanlæg til privatkunder.

EnergiMidt er landets største aktør inden for solcelleanlæg til den offentlige sektor. Alene i 2012 installerede EnergiMidt 10 MW.

I 2012 udbetalte EnergiMidt via tilskudsordningen over 17 mio. kr. til energirenoveringer til private kunder.

<iframe width="560" height="315" src="//www.youtube.com/embed/Lvl_xhaid4c" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>


Kontakt

Henrik Højlund

Pressekontakt Pressekontakt www.eniig.dk +45 41 78 08 17

Relateret materiale