Pressemeddelelse -

​Råb højt om din lokale ildsjæl

EnergiMidt leder efter lokale ildsjæle, der skal have et skulderklap for deres frivillige indsatser

Frivilligt arbejde bør belønnes. Derfor uddeler EnergiMidt for ottende år i træk prisen som Årets Ildsjæl til fem frivillige midt-/østjyder. Med prisen følger 10.000 kroner til et selvvalgt formål.

– Frivillige kræfter skaber liv og aktivitet i en masse foreninger og lokalområder. Derfor skal vi have fokus på dem og deres indsats, for der er mange, som virkelig fortjener et skulderklap for gå-på-mod og engagement. Vi håber på stor opbakning til at få fundet årets ildsjæle, siger kommunikationskonsulent hos EnergiMidt, Henrik Højlund.

Og fokus på vigtigheden af frivillig arbejdskraft er da også stærkt stigende. Adskillige frivilligcentre er dukket op, og senest var frivillighed omdrejningspunkt for DRs Sport 2014. Hos EnergiMidt startede uddelingen af prisen tilbage i 2007, hvor den midtjyske forsyningsvirksomhed ønskede at fremhæve de ildsjæle, der spreder glæde og liv i det lokale sports- forenings- og kulturliv.

Hele 86 indstillinger nåede sidste år frem til EnergiMidt, som håber på mange indstillinger igen i år.

Sådan gør du: Kandidater kan indstilles frem til søndag 22. marts 2015 – læs mere på www.energimidt.dk/ildsjael

Billedtekst: De fem ildsjæle fra 2014

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • årets ildsjæl
  • ildsjæl
  • lokale ildsjæle
  • sport
  • kultur
  • samfundsansvar
  • frivilligt arbejde
  • foreningsliv
  • frivillig arbejdskraft
  • engagement

Regions

  • Midtjylland

Fakta om EnergiMidt

EnergiMidt er en moderne multiforsynings- og bredbåndsvirksomhed med 235.000 kunder. 

Virksomheden beskæftiger knap 700 medarbejdere og har hovedkontor i Silkeborg samt driftscentre i Skive, Herning og Randers. 

EnergiMidt har de seneste år ligget i top 3 blandt landets bedste arbejdspladser og har vundet flere priser for arbejdet med trivsel og CSR.

EnergiMidt har flere end 57.000 fiberbredbåndskunder og har installeret over 4.500 solcelleanlæg i Danmark.

EnergiMidt har solcelle- og vindmølleparker i Spanien, Italien, Bulgarien, Tyskland og Danmark. De leverer en årlig el-produktion svarende til ca. 30.000 familiers elforbrug.

Kontakt

Henrik Højlund

Pressekontakt Pressekontakt www.eniig.dk +45 41 78 08 17