Nyhed -

Få overblik over olie- og gasefterforskningen i 2015

Energistyrelsen offentliggør afsnittet om efterforskning efter olie og gas udført på dansk område i 2015. Der blev sidste år givet 16 nye tilladelser til områder i Central Graven og gennemført 4 efterforsknings- og vurderingsboringer.

Der blev i 2015 udført fire efterforsknings- og vurderingsboringer – tre i den vestlige del af Nordsøen og en på land i Nordjylland. De to efterforskningsboringer bekræftede begge tilstedeværelsen af kulbrinter, og Xana-1 boringen i Nordsøen er nu under vurdering. I Nordjylland var skiferlaget tyndere end forventet, og produktiviteten fra skiferen for lav, og denne tilladelse er nu tilbageleveret. De to vurderingsboringer, Lille John-2 og Jude-1 bekræftede tidligere fund, og feltet Lille John er erklæret kommercielt.

Der blev også i 2015 udført fire forundersøgelser i forbindelse med efterforskningen, bl.a. seismiske undersøgelser. Det er et noget mindre niveau end i 2013 og 2014.

Selvom den danske del af Nordsøen må betragtes som et modent område, findes der stadig interessante efterforskningsmuligheder, og der er stadig efterforskningsmål, der ikke er intensivt efterforsket.

Med tildelingen af 16 nye tilladelser i 7. udbudsrunde i 2016 kan der forventes en væsentlig stigning i omfanget af efterforskningsaktiviteter i og omkring Central Graven i de kommende år. Uden for Central Graven har Energistyrelsen i 2016 modtaget én ansøgning til et areal i det øvrige Danmark. Det viser, at der fortsat er interesse for at søge efter olie og gas uden for de traditionelle områder i Nordsøen.

Læs kapitlet om Danmarks olie- og gasefterforskning 2015.

Read about Danish oil and gas exploration 2015.

Trinvis udgivelse af rapport om olie og gas

Afsnittet om efterforskning er en del af den årlige afrapportering om Danmarks olie og gasproduktion. For året 2015 vil der blive udarbejdet individuelle afsnit om:

  • Efterforskning offentliggjort xx. september 2016
  • Ressourcer og prognoseroffentliggjort 29. august 2016
  • Produktion
  • Økonomi

De enkelte afsnit vil løbende blive offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside.

Hjemmesiden indeholder desuden en række oplysninger om olie og gas, bl.a. produktionsdata samt oversigter over licenser og boringer.

Kontakt:

Pressechef Ture Falbe-Hansen, Energistyrelsen, mobil: 25 13 78 46, tfh@ens.dk

Kontorchef Trine Fugmann, mobil: 26 18 02 92, tfu@ens.dk

Geolog Katja Scharmann, tlf: 33 92 66 72, ksc@ens.dk

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • undergrund

Kontakt

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46

Laura Andersen

Pressekontakt Presserådgiver +45 33 95 09 06

Relateret materiale