Nyhed -

Fortsat forsyningspligt på basale teletjenester fra 2017

Energistyrelsen sender en bekendtgørelse i høring om, hvilke teletjenester, som forsyningspligtudbydere skal levere til alle. Høringen løber frem til 20. april. Samtidig gives mulighed for at kommentere på materiale, som senere offentliggøres med henblik på, at udbydere kan tilkendegive interesse for at levere til de omhandlede teleydelser fra 1. januar 2017.

Der skal fortsat være forsyningspligt på taletelefoni, på teksttelefontjenesten for personer med handicap samt på nummeroplysningstjenester og en udtømmende nummerfortegnelse. Det fremgår af et udkast til bekendtgørelse, som Energistyrelsen nu sender i høring.

Energistyrelsen sendte i januar en analyse af behovet for forsyningspligttjenester i høring. Det nye udkast til bekendtgørelse om forsyningspligt på teleområdet afspejler de indkomne høringssvar og drøftelsen af analysen i teleforligskredsen. Som anbefalet i analysen indføres der ikke forsyningspligt på bredbånd. Begrundelsen herfor er nærmere beskrevet i Energistyrelsens analyse af behovet for forsyningspligttjenester efter 2016.

Forsyningspligten ophæves dog med bekendtgørelsesudkastet på muligheden for kommunikation via telefax, på den PC-baserede teksttelefontjeneste, på en bredbåndsforbindelse til en gruppe af handicappede, på ISDN og på faste kredsløb.

Energistyrelsen udsender samtidig materiale i høring, der i løbet af maj vil blive benyttet til at give selskaber mulighed for at tilkendegive interesse for at levere de fastsatte tjenester fra 1. januar 2017.

Høring over bekendtgørelse og interessetilkendegivelsesmateriale løber til den 20. april 2016. Nærmere information om høringen findes på Høringsportalen.

Link til udkast til bekendtgørelse på høringsportalen

Analyse: Forsyningspligt på teletjenester

Tore Kjelstrup ChristensenSpecialkonsulentCenter for TeleTlf.: 33 92 75 98TKC@ens.dk

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • teleforsyning

Kontakt

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46

Laura Andersen

Pressekontakt Presserådgiver +45 33 95 09 06