Pressemeddelelse -
Nye egenproducenter bør have summationsmåler
Fremadrettet bør netvirksomheder pålægges kun at installere summationsmålere hos egenproducenter. Derudover bør egenproducenter med en allerede installeret fasemåler have ret til at udskifte til en summationsmåler mod egen betaling. Sådan lyder anbefalingerne fra Energistyrelsen , som energi-, forsynings- og klimaministeren har godkendt.
Dansk Energi og Danske Solcelleejere har i efteråret 2016 rejst den problemstilling, at de nettoafregnede egenproducenter af vedvarende energi ikke behandles ens, idet forbruget opgøres forskelligt afhængigt af, om egenproducenten har en fasemåler eller en summationsmåler installeret. Fasemåling og summationsmåling giver forskellige måleresultater for elforbrug og elproduktion, hvilket kun har konsekvens for egenproducenter. Per januar 2017 var der i alt 94.670 egenproducenter, hvoraf ca. 53.000 af disse var fasemålte og den resterende del summationsmålte.
En nedsat arbejdsgruppe har foretaget en analyse af de økonomiske forskelle mellem fase- og summationsmålte egenproducenter. Analysen er foretaget på basis af forbrugsdata for et helt år og på tværs af afregningsgrupper, netområder, pristillæg, forbrugs- og produktionsmønstre. Ud over Energistyrelsen har arbejdsgruppen bestået af repræsentanter fra Energinet, Dansk Energi og Energitilsynet. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i foråret 2018.
Summationsmåler lettest at forstå
Arbejdsgruppens analyse viser, at hovedparten af de ca. 53.000 fasemålte egenproducenter oplever en afregningsforskel på 100-150 kroner per år gennemsnitligt ift. en egenproducent med summationsmåler. Derudover konkluderer rapporten, at set fra forbrugerens vinkel er summationsmåleren den måler, der er lettest at forstå. Hertil kommer, at det fremadrettet vurderes at være nemmere at rådgive og markedsføre løsninger på området, hvis der kun er en måler at forholde sig til.
Myndighederne har ikke tidligere blandet sig i, hvilken type måler de enkelte netvirksomheder benytter sig af, da det har været op til de enkelte netvirksomheder, så længe kravene til målere opfyldes. Begge elmålere lever i øvrigt op til kravene i målerbekendtgørelsen og i EU’s el-direktiv, men eftersom summationsmåleren er nemmere at forstå, så synes det umiddelbart fornuftigt at stille krav til netvirksomhederne om fremadrettet kun at installere denne type måler hos egenproducenter.
Forslag til ny målerbekendtgørelse vil blive udarbejdet
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt har på baggrund af arbejdsgruppens analyse godkendt, at Energistyrelsen udarbejder forslag til en ændring af målerbekendtgørelsen, som pålægger netvirksomhederne fremadrettet at installere summationsmålere hos nye egenproducenter. Forslaget vil også indeholde forslag om, at de egenproducenter, der allerede har en fasemåler, og som ønsker denne måler udskiftet, kan få ret til dette mod egenbetaling. Energistyrelsen vil sende udkast til ny målerbekendtgørelse i høring.
Fakta
- Arbejdsgruppens økonomiske analyse er baseret på 6.883 egenproducenters realiserede forbrug og produktion i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017. Forbrug og produktion er udtrukket fra DataHub, således at begge målertyper, nettoafregningsgrupperne 2, 4 og 6, samt 10 forskellige distributionsområder og 3 forskellige pristillægsordninger er repræsenteret i datagrundlaget.
- Arbejdsgruppen har undersøgt en række alternative løsninger. Flere af løsningsmulighederne anbefales ikke af Energistyrelsen eller er ikke gennemførlige. Løsningsforslagene er således enten ikke samfundsøkonomisk forsvarlige, eller også er de i strid med statsstøttereglerne eller teknisk meget komplicerede. De kan dermed føre til fejl, eller også indebærer de risiko for at efterlade en mindre gruppe egenproducenter med en uforholdsmæssig stor merbetaling.
- En fasemåler giver et øjebliksbillede af, hvordan egenproducenten trækker på nettet både som forbruger og som producent, idet fasemåleren måler produktion leveret til net og forbrug trukket fra nettet i øjeblikket. En summationsmåler gør det samme, men den summerer forbrug og produktion over faserne og giver et samlet øjebliksbillede af egenproducentens totale installation. Meget forsimplet og populært sagt kan man sige, at summationsmåleren ’kører baglæns’, når egenproducentens samlede produktion i øjeblikket overstiger det samlede forbrug på alle 3 faser, hvilket for den almindelige forbruger er lettest at forstå.
- Der findes i alt ca. 3,4 mio. elmålere i Danmark. Målerne skal leve op til kravene i Sikkerhedsstyrelsens Bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af elforbrug, samt Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling og Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling (”målerbekendtgørelsen”). Det er netvirksomhedernes ansvar at sikre, at målerne lever op til kravene. For så vidt angår opgørelse af nettoforbrug er det endvidere netvirksomhedernes ansvar at leve op Energinets Retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter.
- Målerbekendtgørelsen er en teknisk forskrift, som derfor vil skulle igennem en notifikationsprocedure i EU, inden den kan træde i kraft. Notifikationsproceduren har til formål at sikre, at et nyt teknisk krav til målere ikke fører til en teknisk handelshindring i EU.
Læs Dansk Energi’s notat ”Konsekvensvurdering vedr. de to måleprincipper for nettoafregnede elkunder”, som beskriver arbejdsgruppens økonomiske analysearbejde.
Kontakt
Chefkonsulent Maiken Duelund Gravgaard, mgr@ens.dk, 3392 6760
Pressechef Ture Falbe-Hansen, tfh@ens.dk, 2513 7846
Kategorier
- forsyning
Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.
Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.
Energistyrelsen er ansvarlig for, at den danske energi- og forsyningslovgivning understøtter den ønskede udvikling og gennemfører til brug herfor løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt.
Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder.
Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
