Gå til indhold
Succes for Engcon på Intermat
Succes for Engcon på Intermat

Pressemeddelelse -

Succes for Engcon på Intermat

Engcons tilstedeværelse på Intermat, en afverdens største byggemesser, kan betegnes som en succes. Med en rekordstor stand og nonstop livedemonstrationer vakte Engcon stor nysgerrighed blandt de besøgende. Størst interesse var der for Engcons tiltrotatorer og hurtigskift med automatisk EC-Oil olietilkobling.

Intermat er en af verdens tre største maskinmesser, og Engcon deltog i årets messe med en rekordstor stand.

Engcon havde bl.a. nonstop-livedemoer med to gravemaskiner og tilbød testkørsel på to andre gravemaskiner.

– Det var en rigtig god messe for os. Det, der vakte størst interesse, var helt sikkert vores tiltrotatorer og vores automatiske hurtigskift med olietilkoblingen EC-Oil, siger Patrick Regnier, salgschef hos Engcon France, og fortsætter:

– Det franske marked føles mere og mere modent til vores produkter, og vi fik en række konkrete salgsaftaler i hus på vores tiltrotatorer, automatiske hurtigskift og en række af vores andre redskaber.

Startskuddet til en intensiv messesæson
Intermat var det officielle startskud til en intensiv sæson med messer, og umiddelbart efter messen fortsatte messekaravanen til norske Vei & Anlegg. Derefter går vejen forbi TKD i Holland, den svenske Maskinmässan i Stockholm samt E&H i Herning den 14.-16. juni 2018.

– Nu er messesæsonen i fuld gang, og det er utrolig vigtigt for os at være til stede så mange steder som muligt. Det er en af de bedste muligheder for at fremvise vores produkter og ikke mindst vores nyheder, siger Sten Strömgren, kommunikationschef hos Engcon Group.

I juni deltager Engcon desuden på Hillhead i England, og ind imellem arrangeres der masser af lokale maskinudstillinger og åbent hus-arrangementer i alle de ni lande, hvor Engcon har aktiviteter. Derudover deltager Engcons forhandlere i en række messer i de lande, hvor Engcon ikke har egen virksomhed.

Related links

Emner

Kategorier


engcon er verdens førende producent af tiltrotatorer (håndledsfunktion til gravemaskiner) og tilhørende redskaber, som øger gravemaskiners fleksibilitet, præcision og sikkerhed. Med viden, engagement og et højt serviceniveau skaber vi succes for vores kunder.

engcon er en større koncern bestående af moderselskabet engcon Holding AB med sæde i Strömsund i Sverige, og derudover 9 salgsselskaber på de respektive markeder Sverige, Norge, Finland, Danmark, England, Tyskland, Frankrig, Holland og Nordamerika (USA og Canada). Ansvarlig for de øvrige markeder er engcon International. engcon-gruppen omsatte i 2016 for ca. 780 mio. SEK med ca. 200 medarbejdere. www.engcon.com

Kontakt

Viktoria Winberg

Viktoria Winberg

Pressekontakt Chief Communication & Marketing Officer + 46 70 316 16 77

Relateret materiale

Om engcon

engcon er en førende global producent af tiltrotatorer og tilhørende redskaber, som øger gravemaskiners effektivitet, fleksibilitet, sikkerhed og bæredygtighed. Under vores eget mærke tilbyder vi et unikt tiltrotatorsystem, der omdanner gravemaskinen til en redskabsbærer, der kan erstatte andre maskiner. Vi møder markedet gennem vores lokale salgsselskaber og et etableret netværk af forhandlere verden over.