Pressemeddelelse -

Eniro sælger Krak Markedsdata til NN Markedsdata

Eniro Danmark A/S fokuserer forretningen yderligere på kernekompetencen lokal søgning, hvor Eniro driver Danmarks to største tjenester, Krak og De Gule Sider, ved at sælge salgs- og selekteringsværktøjet Krak Markedsdata til NN Markedsdata ApS. Dermed konsoliderer NN Markedsdata ApS sin allerede stærke position på markedet for vidensbanker, hvor man servicerer en lang række danske virksomheder med data om virksomheder og beslutningstagere.

”Vi er glade for at kunne byde velkommen til flere tusinde brugere af Krak Markedsdata. Vi vil kontakte vores nye kunder, og planen er, at de alle skal tilbydes endnu flere muligheder gennem Navne & Numre Erhverv.  Opkøbet er en del af vores vækststrategi, og vi er meget glade for, at handlen er blevet en realitet,” siger Poul Thyregod, bestyrelsesformand i NN Markedsdata ApS .

Krak Markedsdata er et salgs- og selekteringsværktøj, som virksomheder bruger til at identificere potentielle erhvervskunder og dermed få større effekt af deres salgsindsats. Med købet overtager NN Markedsdata ApS produktet Krak Markedsdata, det tilhørende web-interface, hele kundebasen på produktet samt 6 medarbejdere fra Eniro.

”Krak Markedsdata er et produkt, der har tjent os godt i mange år, men Eniro har i de senere år bevæget sig i retning af mere rendyrket webbaserede tjenester til lokal søgning. Derfor har vi været åbne for at afsætte Krak Markedsdata, og jeg er overbevist om, at produktet og dets mange trofaste kunder får et godt liv hos NN Markedsdata,” siger Stefan Kercza, adm. direktør i Eniro Danmark A/S.

For mere information, kontakt:
Kristoffer Apollo, kommunikationschef, Eniro Danmark A/S, tlf. 27 90 31 02
Poul Thyregod, bestyrelsesformand, NN Markedsdata ApS, tlf. 21 86 00 00

Om NN Markedsdata ApS
NN Markedsdata er en af Danmarks førende vidensbanker og har eksisteret siden 1997. NN Markedsdata skaber forretningsfordele og øget værdi for det danske erhvervsliv med opdateret viden om privatpersoner og virksomheder. NN Markedsdata sørger ganske enkelt for, at brugerne har den nyeste viden om markedet, kunderne og konkurrenterne.

Vores fornemmeste opgave er at hjælpe både mindre og store virksomheder med at skabe rammerne for vækst. Vi identificerer det potentiale i markedet og i din kundedatabase, som du endnu ikke har afdækket, og vi effektiviserer din virksomheds forretning gennem dataløsninger af høj kvalitet.

Læs mere på www.nnmarkedsdata.dk.

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er en søgevirksomhed, som indsamler, filtrerer og organiserer lokal information. Vores vækst drives af brugernes øgede mobilitet og multiscreen-anvendelse, hvor vi ligger i forkant med moderne teknologiske løsninger. I mere end 100 år har Eniro hjulpet mennesker med at finde lokal information og virksomheder med at finde kunder. I dag er det en multiscreen-løsning – vores brugere søger informationer på smartphones, tablets og desktop-computere. Mobilannoncering er den hurtigst voksende del af Eniros forretning. Eniro giver dig en smart genvej til det, du søger, hvor end du er eller skal hen.

Eniro er én af de største lokale søgevirksomheder i Norden. Eniro-gruppen har ca. 2.800 ansatte og har været noteret på Nasdaq OMX Stockholm siden 2000. I 2013 var Eniros omsætning på 3.660 mio. SEK. Mere end 80 procent af Eniro-gruppens omsætning kommer fra digitale kanaler. Hovedkontoret ligger i Stockholm.

Læs mere på www.enirogroup.com.

Eniro Danmark udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 400 ansatte.

Emner

  • Virksomhedsoplysninger

Kategorier

  • krak markedsdata
  • nn markedsdata
  • eniro
  • stefan kercza
  • poul thyregod
  • vidensbanker
  • virksomhedsdata


Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968