Pressemeddelelse -

Find dine nye jeans på Krak

Fremover kan du ikke kun finde vej til det nærmeste pizzeria eller dit lokale bibliotek, når du søger med hjælp fra Krak. Helt nye søgemuligheder gør det muligt at finde vej til præcis de produkter, du lige står og har brug for, med blot en enkelt søgning på Krak.dk eller Kraks mobile apps.

Danskerne kender allerede Krak som stedet, hvor du kan finde alle danske personer og virksomheder. Nu er ambitionen, at du også skal kunne finde alle de produkter, som virksomhederne tilbyder.

”Krak er nu den eneste søgetjeneste i Danmark, der tilbyder direkte søgning efter alle former for produkter, og det er en funktion, som vi forventer stor efterspørgsel på. Brugerne forventer i dag at kunne søge meget præcist, med udgangspunkt i deres konkrete behov, og hvor de befinder sig, både når de søger hjemme ved computeren og med deres mobil,” siger adm. direktør Stefan Kercza fra Eniro Danmark, der står bag Krak, som er Danmarks mest populære søgetjeneste med 1,8 mio. månedlige brugere af Krak.dk og 270.000 downloads af Kraks mobil-app.

Søg ét sted, én gang

Krak har nu bygget videre på det traditionelle Krak-kort og udviklet en markant forbedring af søgetjenesten, der gør det muligt at lede efter specifikke produkter. Det betyder, at hvis du er på udkig efter et par jeans af et helt bestemt mærke, behøver du ikke først at undersøge, hvilke butikker der forhandler mærket. Du taster bare jeansnavnet ind i søgefeltet, så finder Krak alle forhandlere i det område, du søger i. Hvis du søger via en smartphone, kan du derefter bruge dens GPS til at blive guidet hen til forhandleren.

”Med muligheden for at søge efter bestemte produkter gør vi det nemmere for vores brugere at finde det, de leder efter,” siger Stefan Kercza og fortsætter:

”Vi ved, at brugerne ikke altid ved på forhånd, hvilke butikker eller forhandlere de ønsker at finde frem til. Med vores nye søgetjeneste får brugerne en hurtig, fleksibel og brugervenlig løsning, der sparer dem for masser af spildtid og hovedløse søgninger. Fremover behøver man kun at søge ét sted, én gang.”

Det gælder også på mobilen, hvor de nye søgemuligheder er integreret i Kraks app til iPhone og Android. Det betyder, at du med én enkelt søgning på Krak får direkte vejvisning til den nærmeste forhandler på mobilen.

Fakta om Kraks søgetjeneste

  • 1,8 mio. brugere benytter Krak.dk hver måned
  • 270.000 danskere har downloadet Kraks app til iPhone eller Android
  • 98 % af de danske internetbrugere har brugt Krak i 2011
  • Kraks database omfatter alle danske virksomheder
  • 600.000 produkter er nu søgbare på Krak - og det tal vil blot stige
  • Ambitionen er, at databasen også skal omfatte alle virksomheders produkter, uanset om virksomhederne har en hjemmeside eller ej

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • stefan kercza
  • produkter
  • produktsøgning
  • kort
  • iphone app
  • android
  • krak
  • søgetjeneste

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er den førende udbyder af søgetjenester og telefonbøger på det nordiske marked. Eniros medier forbinder købere og sælgere og gør det nemt at finde personer og firmaer.
Eniro har 3.700 ansatte i de nordiske lande og Polen. Eniro har været noteret på OMX Nordic Exchange Stockholm siden 2000 og har hovedsæde i Stockholm.
Eniro Danmark udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 390 ansatte. Læs mere på www.eniro.com.

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968