Pressemeddelelse -

Opdateret Krak-app inspirerer til lokale oplevelser

De tidligere versioner af Krak-app’en forudsatte, at brugeren vidste, hvad han eller hun søgte efter. I den nye, opdaterede version er det ikke længere nødvendigt. Krak-app’en har udviklet sig fra bare at være en effektiv søgetjeneste til også at være en kilde til inspiration til lokale oplevelser.

Ved at trykke på ”oplevelser i nærheden” præsenteres nærområdet på et detaljeret og billedbårent skærmbillede. Nærliggende butikker og serviceudbydere vises i en dynamisk og kategori-inddelt oversigt, og med links til Wikipedia-artikler kan du læse mere om interessante ting og steder i nærheden. Desuden får brugeren den aktuelle vejrudsigt og diverse fakta om området, som fx kommune, postnummer og koordinater. Samtidig tilbyder Krak naturligvis stadig søgefunktion og kort, hvor du kan skifte mellem det almindelige kort, gadefoto og luftfoto.

”På mobilen kan man få en overflod af hjælpemidler, hvor man kan søge information og adresser baseret på sin geografiske position. Men der mangler ofte overblik, helhed og inspiration. Vores vision er at være symbolet på lokale opdagelser, og med denne opdatering forstærker vi den position,” siger Mattias Wedar, chef for User & Customer Experience i Eniro-koncernen, som står bag Krak, der er Danmarks største lokale søgetjeneste.

Kraks app kan hentes gratis på:
iTunes: https://itunes.apple.com/dk/app/krak-search-maps-services/id322079342?mt=8
Google Play: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.krakk.android&hl=en

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • app
  • krak
  • lokal søgning
  • søgetjeneste
  • lokale oplevelser
  • oplev lokalt
  • mattias wedar

Om Eniro
Eniro er en førende søgevirksomhed for personer og virksomheder i Norden. Med kvalitetssikret indhold og en uovertruffen brugeroplevelse inspirerer Eniro til lokale opdagelser og bidrager til et levende lokalområde. Eniros indhold er tilgængeligt gennem internet- og mobiltjenester, trykte vejvisere samt nummeroplysnings- og sms-tjenester. I Danmark udgiver Eniro bl.a. online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. Eniro-koncernen har ca. 1.900 ansatte i Sverige, Norge, Danmark, Polen og Finland. Virksomheden er noteret på Nasdaq OMX Stockholm [ENRO] og har hovedkontor i Stockholm. Læs mere om Eniro på www.enirogroup.com.

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968