Pressemeddelelse -

Søgetendens: Danskerne bekæmper hvepse og høje hække

Den milde vinter betyder, at mange hvepse har overlevet og nu ligger klar til at summe rundt. Vil man være sikker på et nogenlunde hvepsefrit hjem, er det en god idé at begynde at bekæmpe de hidsige insekter allerede i forsommeren, og skal man tro Kraks søgestatistik, er det et råd, mange danskere har taget til sig. Søgningerne efter ’bekæmpelse af hvepse’ steg nemlig med mere end 500 procent i juni.

Sæsonprægede søgninger dominerer toplisten
På listen over de aktuelt mest populære søgeord finder man også ’hækklipning’, hvilket tyder på, at mange danskere kender til det gamle mundheld, om at hækken skal klippes, inden kalenderen viser den 23. juni og dermed sankthansaften.

”Vi ser generelt, at udsvingene i søgestatistikken i høj grad afspejler sæson og aktuelle begivenheder, hvilket denne måned også understreger med Ådalen, jordbær, hækklipning og bekæmpelse af hvepse som de mest trendende søgninger. Flere og flere bruger internettet som en hurtig genvej til information om alt fra pris og tilbud til information om, hvor produktet eller ydelsen kan skaffes i nærheden af, hvor man bor,” siger Stefan Kercza, administrerende direktør hos Eniro Danmark, der bl.a. står bag landets største lokale søgetjeneste, Krak.

”Samtidig har en stor del af danskerne efterhånden altid en smartphone ved hånden og kan derfor søge spontant, når behovet lige opstår, og man eksempelvis har brug for adresse eller kontaktinformation på den festival, man er på vej til, eller vil vide, hvor den nærmeste bar eller bodega er. For virksomhederne betyder det, at det bliver stadig vigtigere at sikre sig, at man er til stede og søgbar på nettet. Ellers går man glip af kunder, der søger efter de produkter og ydelser, virksomheden tilbyder,” siger Stefan Kercza.

Top 10, trendende søgeord, Krak, juni 2014
1. Ådalen
2. Bekæmpelse af hvepse
3. Jordbær
4. Hækklipning
5. Ejendom
6. Parken
7. Normal
8. Terapi
9. Kontor
10. Mobiltelefoner

Top 10, trendende søgeord, kun mobilbrugere, Krak, juni 2014
1. Parken
2. Bekæmpelse af hvepse
3. Barer, bodegaer og værtshuse
4. Ådalen
5. Jordbær
6. Hækklipning
7. Viking Gas
8. Bed & breakfast
9. Vagtselskaber
10. Western Union

Top 10, trendende søgeord med geografisk angivelse, Krak, juni 2014
1. Ådalen : Aarhus
2. Tømrerfirmaer : København
3. Spisesteder : Hillerød
4. Normal : Aarhus
5. Spisesteder : Lolland
6. Tømrer : Odense
7. Spisesteder : Silkeborg
8. Escortservice : Randers
9. Spisesteder : Svendborg
10. Borgerservice: Aalborg

* Data er renset for søgninger på specifikke telefonnumre samt Kraks egne tjenester, f.eks. rutebeskrivelse, vejviser og krakkort.

Related links

Emner

  • Musik

Kategorier

  • søgetjeneste
  • stefan kercza
  • northside
  • hvepse
  • søgetrends
  • krak
  • lokal søgning

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er en søgevirksomhed, som indsamler, filtrerer og organiserer lokal information. Vores vækst drives af brugernes øgede mobilitet og multiscreen-anvendelse, hvor vi ligger i forkant med moderne teknologiske løsninger. I mere end 100 år har Eniro hjulpet mennesker med at finde lokal information og virksomheder med at finde kunder. I dag er det en multiscreen-løsning – vores brugere søger informationer på smartphones, tablets og desktop-computere. Mobilannoncering er den hurtigst voksende del af Eniros forretning. Eniro giver dig en smart genvej til det, du søger, hvor end du er eller skal hen.

Eniro er én af de største lokale søgevirksomheder i Norden. Eniro-gruppen har ca. 2.800 ansatte og har været noteret på Nasdaq OMX Stockholm siden 2000. I 2013 var Eniros omsætning på 3.660 mio. SEK. Mere end 80 procent af Eniro-gruppens omsætning kommer fra digitale kanaler. Hovedkontoret ligger i Stockholm. Læs mere på www.enirogroup.com.

Eniro Danmark udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 400 ansatte.

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968