Gå til indhold
Nybygningen H-048 er designet og udviklet i et samarbejde mellem ESVAGT og Havyard og bliver bygget på Cemre Shipyard i Tyrkiet.
Nybygningen H-048 er designet og udviklet i et samarbejde mellem ESVAGT og Havyard og bliver bygget på Cemre Shipyard i Tyrkiet.

Pressemeddelelse -

ESVAGT SOV – skræddersyede løsninger i alle størrelser

ESVAGT’s nye serviceskib til MHI Vestas Offshore Wind viser spændvidden på SOV-konceptet.

ESVAGT’s unikke Service Operation Vessel (SOV) koncept har sat standarden for effektiv drift af far-shore havmølleparker gennem flere år.

Fra efteråret 2017 vil ESVAGT udbygge den position, når nybygningen H-048 går i charter i 165 MW havmølleparken Belwind 1 i Belgien. Skibet afløser ’Esvagt Supporter’ efter seks års godt samarbejde med MHI Vestas Offshore Wind i parken.

Den nye SOV er med 58,5 meter en del større end ’Esvagt Supporter’, hvilket giver mere cargoplads og plads til 22 teknikere foruden besætning. Det er til gengæld væsentligt mindre end SOV’erne ’Esvagt Froude’ og ’Esvagt Faraday’, som servicerer havmølleparkerne Baltic II og Butendiek for Siemens Wind Power, og ’Esvagt Njord’, som arbejder i Dudgeon Wind Farm for Statoil.

”Det nye skib er et eksempel på, hvor fleksibelt SOV-konceptet er”, siger Søren Karas, Chief Commercial Officer i ESVAGT.

”Vi vil gerne vise, at SOV-konceptet kan løse opgaver i flere kategorier, og at det kan tilpasses lige de behov og ønsker, kunderne har. Fra antallet af teknikere til cargoplads, værksteder, ROV’er, helipads og meget andet. Det nybyggede skib bliver således det første nybyggede SOV uden gangvejssystem til overførsel af personel. Selve designet muliggør en walk-to-work gangvej, men på baggrund af de gode erfaringer fra Safe Transfer Boats har MHI Vestas Offshore Wind valgt at overføre teknikere, grej og reservedele ved hjælp af en STB 12 og to STB 7”, siger Søren Karas.

Emner

Kategorier


Om ESVAGT

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), hvor kundens teknikere er indkvarteret. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder.. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore. 

Kontakt

Søren Karas

Søren Karas

CCO +45 78 730 885

Relateret materiale

Safety & Support at Sea

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både offshore vindindustrien samt offshore olie & gas.
Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore vind samt offshore olie & gas, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.
Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.
ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.

ESVAGT A/S
Dokvej 4
6700 Esbjerg
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum