Gå til indhold
Ringen sluttes: Peter Lytzen vender tilbage til Esbjerg
Ringen sluttes: Peter Lytzen vender tilbage til Esbjerg

Pressemeddelelse -

Ny CEO: ”ESVAGT står for sikkerhed, entreprenørskab og innovation”

For Peter Lytzen, ny CEO i ESVAGT, er det en ring, der sluttes, når han tiltræder jobbet i en virksomhed, han har beundret gennem hele sin karriere.

Som ung ingeniør på Nordsøens platforme kunne Peter Lytzen kigge ud over gelænderet og se ESVAGTs skrigrøde standby-skibe, som i al slags vejr lå klar til at gribe ind.

Det fyldte ham med respekt for de søfolk, som arbejdede for rederiet, og med en livslang fascination for det arbejde, ESVAGT udfører.

Fra den 1. september 2018 har Peter Lytzen mulighed for at se ESVAGT i kortene som ESVAGT’s nye CEO.

”På mange måder er cirklen sluttet for mig nu”, siger Peter Lytzen:

”Jeg kommer hjem til Esbjerg, hvor jeg flytter ind i en lejlighed på min tidligere skole, og jeg tiltræder i ESVAGT, som er en virksomhed, jeg har fulgt og været fascineret af i alle de år, jeg har arbejdet med offshore”, siger han.

Godt sømandskab

Peter Lytzen har mere end 30 års erfaring og har bestredet flere ledende stillinger i offshoreindustrien. Han har senest været medlem af Teekay Offshores Executive Team og CEO for Teekay Petrojarl, og har tidligere været Vice President i Maersk Drilling med ansvar for FPSO-aktiviteterne samt Project Director i Maersk Oil på en række projekter i Nordsøen.

”Siden jeg begyndte i branchen, har jeg set ESVAGT vokse og udvikle sig fra en lokal virksomhed til et succesfuldt, internationalt rederi, som også har formået at bevæge sig ind i et nyt marked med offshore vind – uden at miste det, der er helt centralt i ESVAGT’s DNA”, siger Peter Lytzen.

For ham er der særligt tre kendetegn, der er karakteristisk for ESVAGT: Sikkerheden, entreprenørskabet og innovationen.

”Sikkerhed og ESVAGT har altid været forbundet. At skibene kunne operere derude i al slags vejr – man var aldrig i tvivl om, at de var klar til at gribe ind, hvis behovet opstod. Samtidig har det været dybt fascinerende at se, hvordan man har været i stand til at skabe en forretning i den kaliber. Man har udviklet nogle fremragende skibe og koncepter til service og sat barren for innovation meget højt”, siger Peter Lytzen:

”Også den kommercielle innovation må man beundre. Man har evnet at være på forkant med udviklingen og positionere sig som en af de stærkeste aktører inden for vindindustrien med innovative og effektive SOV’er”, siger han.

Ifølge ham er fællesnævneren altid godt sømandskab. At man kan læse opgaverne, forstå kundernes behov og se, hvordan man bringer værdi.

”Det er sådan, man har været i stand til at drive forretning med så krævende kunder, som man har i offshoreindustrien”, siger Peter Lytzen:

”Forståelsen for værdien af en høj kvalitet, forståelsen for egen rolle i værdikæden og et indgående kendskab til branchen. Det er værdier, der i høj grad har været centrale på havnen i Esbjerg i mange år, og som også er hjertet af ESVAGT som virksomhed”, siger han.

Mange muligheder

Et mundheld vil vide, at det, der ikke er under udvikling, er under afvikling.

For Peter Lytzen er det i høj grad noget, han kan tilslutte sig. Han motiveres af vækst og med at gøre virksomheden bedre, større og stærkere; af at finde nye veje og flytte hegnspæle for det mulige. En mulig udviklingsvej er den nordamerikanske østkyst, hvor der både i Canada og USA er havvindprojekter på tegnebrættet, som rummer muligheder for et rederi som ESVAGT, ligesom der er decom-muligheder i den del af Nordsøen, som over de kommende år skal afvikles og ombygges.

En anden mulighed er opkøb og konsolideringer i markedet:

”Vi har muligheder både for organisk vækst og for at vokse gennem opkøb. Både i gode og dårlige markeder vil der være muligheder, vi kan reagere på”, siger Peter Lytzen.

Stor erfaring

ESVAGT’s bestyrelsesformand, Jakob Thomasen, glæder sig over at kunne byde Peter Lytzen velkommen i ESVAGT:

”Peters store kendskab til ledelse i offshore og shipping samt hans erfaring fra investorsiden gør ham til den helt rigtige leder for ESVAGT. Peters forretningsforståelse og vilje til udvikling vil sikre, at ESVAGT fortsat vil være det oplagte valg, når kunderne søger innovative og konkurrencedygtige løsninger”, siger Jakob Thomasen.

Bestyrelsesformanden benytter også lejligheden til at rette en stor tak til Kristian Ole Jakobsen, som har været ESVAGT’s konstituerede CEO i de seneste ni måneder:

”Kristian har leveret et fremragende stykke arbejde og sikret, at ESVAGT har holdt en sikker kurs i en svær periode. Kristian vil, som stedfortrædende CEO, fortsat spille en helt central rolle i ESVAGT”, siger Jakob Thomasen.

Emner


Om ESVAGT

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både olie & gas samt offshore vindindustrien. 

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore. 

Kontakt

Heidi Boddum

Heidi Boddum

Pressekontakt Marketing & Communications Coordinator +45 78 730 772

Relateret materiale

Safety & Support at Sea

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både offshore vindindustrien samt offshore olie & gas.
Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore vind samt offshore olie & gas, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.
Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.
ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.

ESVAGT A/S
Dokvej 4
6700 Esbjerg
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum