Pressemeddelelse -

Europæiske ERV lancerer markedets første erhvervsforsikring for rejser i Norden

1. september 2016 lancerer Europæiske ERV en ny erhvervsforsikring, Erhvervsrejseforsikring Norden, specielt målrettet til forretningsrejsende inden for Norden. Ifølge en undersøgelse, som Europæiske ERV har gennemført i 2016, blandt virksomheder med 3-99 ansatte, fremgår det tydeligt, at mange små virksomheder ikke er opmærksomme på, at de faktisk er på forretningsrejse, når de rejser på korte ture i Danmark eller inden for Norden.

Europæiske ERV’s undersøgelse viser, at hele 89 % af de adspurgte små virksomheder tror, at deres erhvervsforsikring dækker, hvis de kommer ud for en ulykke på deres forretningsrejse. En stor del af de adspurgte virksomheder, er desuden også af den opfattelse, at en særskilt forretningsrejseforsikring er unødvendig, når der kun er tale om daglige og kortere rejser i Danmark eller inden for Norden.

”Det lyder måske mærkeligt, men mange erhvervsfolk betragter ikke sig selv som forretningsrejsende, selvom de ofte rejser i forbindelse med arbejdet. Men teknisk set er du faktisk på forretningsrejse, så snart du i arbejdstiden bevæger dig uden for din arbejdsplads. Mange erhvervsfolk, fx sælgere, konsulenter og servicefolk, er fuldstændig afhængige af at kunne tage på daglige og kortere rejser i forbindelse med arbejdet, og det kan få store økonomiske konsekvenser, især for små virksomheder, hvis deres medarbejdere ikke har den rette dækning på kortere eller længere rejser inden for Norden. Med vores nye forsikring, kan vi tilbyde virksomhederne et skræddersyet produkt, der er tilpasset netop deres rejsemønstre og behov”, siger Patrik Ugander, Nordisk chef for Salg og Marketing hos Europæiske ERV.

I Erhvervsrejseforsikring Norden indgår også Europæiske ERV’s vejhjælp, hvor kunderne kan få hjælp døgnet rundt. Forsikringen dækker selvfølgelig også rejser med fly og tog, og desuden er blandt andet bagageforsikring, selvrisikoforsikring, ansvarsforsikring samt dækning for forsinket fremmøde også en del af Erhvervsrejseforsikring Norden.

Pressekontakt:

Mark Bartram, Nordisk chef for Marketing- og kommunikation Europæiske ERV, telefon: +45 3327 8225, mobil: +45 2440 9508, e-mail: mba@erv.dk

Emner

  • Erhverv

Om Europæiske ERV

Europæiske ERV er Danmarks største og ældste rejseforsikringsselskab, og indgår i ERV Group

Vi har over 90 års erfaring med at skabe tryghed og sikkerhed på rejsen. Størstedelen af alle danske turister og rejsende tegner deres rejseforsikringer hos os. Denne tillid har vi opnået ved at garantere personlig og hurtig hjælp fra eksperter, hvis uheldet skulle være ude - uanset hvor i verden du befinder dig.

Om ERV Group

ERV Group har over 40 millioner kunder med rejseforsikring, og har selskaber og salgskontorer i en række lande verden over – bl.a. Tyskland, Danmark, Sverige, Rusland, Kina og Italien


Kontakt

Bjørn Cronquist

Pressekontakt Nordisk chef for salg og marketing Salg og marketing +45 30305467