Pressemeddelelse -

Mors dag 2012 - mødre kysser stress farvel

Mors dag er lige om hjørnet – dagen hvor vi fejrer vores mødre og viser dem vores kærlighed med blomster, gaver og måske en særlig hilsen.

For 200 mødre bliver dagen markeret 9. maj i Idrættens Hus i Brøndby, til eventen ”Kys din stress farvel og luk op for stjernestunder”, med forfatter og mødrecoach Eva Andrea Ditlefsen.

”Det har længe været min vision at samle mange mødre til sådan en event, i forbindelse med mors dag. Jeg synes alle mødre fortjener at få en aften, hvor de bliver sat i centrum og kan få inspiration til mindre stress og mere livsglæde i sin rolle som mor,” lyder det fra mødrecoachen.

Statens Institut for folkesundhed har gennem de sidste 15 år blandt andet fulgt udviklingen i stress i den danske befolkning. Den seneste undersøgelse viser at 15,3 % af de danske kvinder ofte eller meget ofte føler sig nervøse eller stressede.

”Jeg møder alt for mange mødre der generelt føler sig utilstrækkelige og stressede i hverdagen. Dagens mødre stiller virkelig høje krav til sig selv hele vejen rundt, og oplever også et forventningspres udefra. Det kræver en høj grad af nærvær og autencitet, denne evne til at stoppe op og mærke efter i sig selv og stå ved sine grænser, ikke at blive stresset som mor i dag.” fortæller Eva Andrea Ditlefsen.

 Når dørene slås op for mødrene 9. maj kl. 19, vil de både få et inspirerende pusterum i hverdagen sammen med sine medsøstre og enkle ”stress-killer-metoder” med hjem.

”Jeg kan jo desværre ikke svinge tryllestaven og fuldstændig eliminere stressende situationer i dagens børnefamilier”, smiler mødrecoachen og fortsætter: ”men jeg kan hjælpe mødrene til at give slip på følelsen af utilstrækkelighed og stress, ved at lære at logge på i nuet og så vælge om hvad der egentlig er det vigtigste i situationen – og det kommer både mor, parforholdet og børnene til gode.”

Eventen præsenteres i samarbejde med forældremagasinet Vores Børn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Related links

Emner

  • Sociale spørgsmål

Kategorier

  • mors dag 2012
  • mors
  • dag
  • 2012
  • inspiration
  • gave
  • eva andrea ditlefsen
  • vores børn
  • event
  • foredrag

Regions

  • Hovedstaden

Eva Andrea Ditlefsen er forfatter af DrømmemorEffekten (2011), foredragsholder og mødrecoach med ekspetise i store familier.

Gennem sit arbejde hjælper Eva mødre med at give slip på stress og utilstrækkelighed, gennem autencitet og bevidst nærvær - så de kan skabe det liv de drømmer om for sig selv og sin familie.

Som ekspert i store familier stiller Eva Andea Ditlefsen op til relevante interviews (Senest i Fyns Stiftstidende, TV2øst og Alt for damerne)

www.drømmemoreffekten.dk
mail: evaandrea@drommemoreffekten.dk
tlf: 60 45 27 60