SÅDAN BLIVER DU KORTLAGT PÅ NETTET

De fleste af os ved, at vi er alt andet end anonyme på nettet. Alligevel opfører vi os ofte på en måde, der ikke er sikker. Vi glemmer også de mange risici, måske ved at undervurdere værdien af de data, der bliver samlet ind om os, måske ved at "tage det, som det kommer" og blot acceptere, at Storebror holder øje med os. Derudover er mange i tvivl om, præcist hvor og hvornår oplysninger om os bliver samlet ind, og hvem der sidder på dem. Og selvfølgelig − en diffus trussel er ikke lige så skræmmende som en klar og tydelig trussel, og det er både nemt og bekvemt at glemme den.

Et skridt på vejen mod en mere sikker adfærd er at indse og acceptere, at man er interessant for blandt andre annoncører, og at de almindelige betingelser, som vi hver dag accepterer, ikke blot i princippet giver dem muligheder, men også betyder, at vi i praksis bliver kortlagt meget nøje. Automatiserede annoncer, der er baseret på den samlede information om dig, er allerede i dag en markedsmodel, der anvendes flittigt.

Din adfærd på nettet kortlægges
Nøglen for annoncenetværk – når det handler om at holde øje med, hvem du er, og hvad du kan lide – er tredjepartscookies. Du har sikkert godkendt anvendelsen af cookies hundredvis af gange. Det er menneskeligt. Vi trykker på "godkend" og går videre. Hvis siden har givet os oplysninger om sagen, ved vi jo, hvad der gælder. Men normalt fremstår det ikke lige så klart, at man på samme tid godkender tredjepartscookies, det vil sige cookies fra annoncenetværk eller sociale medier. Og når et annoncenetværk anbringer en cookie, ser de dig på alle sider, hvor deres annonce findes. De følger dig på nettet. Hvis du giver nogen form for information om dig selv på en side, hvor annoncenetværket findes, kan de nemt forbinde oplysningerne til dig som fysisk person.

Sociale netværk spiller i dag en central rolle i indsamlingen af oplysninger til målrettet annoncering. Den simple årsag er, at vi med glæde afslører masser af ting om os selv, når vi besøger dem. Visse ting deler vi i overensstemmelse med de almindelige betingelser også helt frivilligt, blandt andet vores navn, vores fødselsdato, vores e-mailadresse, hvad vi deler i vores netværk, og hvilke sider vi kan lide. Når vi bliver tagget på et billede eller i en statusopdatering fortæller vores venner og kontakter ting om os selv, og når vi checker ind et sted, fortæller vi både, hvor vi er, og hvordan vi bevæger os rundt i den virkelige verden.

Informationsmægler forbinder oplysninger
I USA er man nået længere end i resten af verden, og der findes særlige "informationsmæglere" med speciale i at forbinde diverse oplysninger fra forskellige samarbejdspartnere med den information, som man samler ind fra nettet, hvilket giver et meget detaljeret billede af personen og gør, at man kan skabe målrettet markedsføring, der er optimal på det individuelle plan. Kortlægningen sker ikke kun på de sociale netværkssider, men også på alle sider, hvor der f.eks. er en synes godt om-knap fra Facebook. Selvom du ikke er logget ind.

At man skulle være mere beskyttet mod kortlægning via mobilen er en gammel sandhed, der ikke holder længere. Hver app kan selvfølgelig i princippet betragtes som sin egen enhed, hvilket gør det svært for annoncenetværkene at forbinde anvendelsen af dem, men i praksis er det nemt at gå uden om begrænsningen. Telefonen efterlader hardwaremæssige spor, som for eksempel IMEI-nummer eller MAC-adresse. Disse spor udnyttes nemt af annoncenetværk og er faktisk endnu mere nyttige end cookies, eftersom de ikke kan spærres.

På det seneste har også operatørbaseret overvågning fået en del opmærksomhed, det vil sige, at operatører sælger information om din adfærd på nettet til tredjepart.

Det er med andre ord meget svært at beskytte sig mod overvågning, og det kræver ud over de rette metoder, at man ændrer sin adfærd på nettet. De emner vil vi lære dig mere om i en række kommende artikler.