Blogindlæg -

Sikker surfing hjemme – ikke den rene barneleg

Undersøgelser viser, at der er flere og flere enheder koblet på internettet. Derfor er det vigtigt at beskytte dig selv og dine børn mod de risici, der følger med den øgede brug af mobile enheder i hjemmet. 



I vores del af verden er tablets og smartphones blevet en naturlig del af børnenes liv. Det giver mange muligheder, men den digitale verden stiller også nye krav til forældrene. Der er nemlig store risici, og i dag er det lige så vigtigt at lære at navigere i det digitale landskab, som det er at lære at være forsigtig i trafikken. Men der er en svær balancegang mellem at sætte grænser og at krænke integriteten. Det er ikke nogen dårlig idé at have en it-politik hjemme.

F-Secures skandinaviske chef Xerxes Malekani mener, at man absolut kan træne børn i at bruge mobile enheder på en sikker måde.

– Man kan i høj grad advare dem mod risikoen ved skadelige koder. Men det kan være vanskeligt at fortælle teenagere, at der er ting, de ikke må gøre, siger Xerxes Malekani og påpeger, at det handler om at øge graden af bevidsthed.

– Et eksempel kan være, at man går meget op i at fortælle børn, at de ikke må tale med fremmede i virkeligheden, men man glemmer at lære dem, at den samme regel gælder på nettet.




Begrænse – ikke overvåge

Det er en god idé at anskaffe en form for værktøj, som gør det nemt at styre, hvad der er i orden at foretage sig. Men det er vigtigere at begrænse adgangen på visse områder end at overvåge alting, mener Xerxes Malekani.

– Vores indstilling er, at vi skal stille værktøjer til rådighed, som kan kontrollere, men som ikke krænker integriteten.

Bevidstheden om risikoen er trods alt det vigtigste. Uden den er kontrolværktøjerne bare til besvær. Ikke mindst risikoen ved at klikke på links er noget, man bør tage op med børnene. Dels handler det om, at vi bliver overvåget på nettet, dels om at man kan havne på sider med upassende indhold.

– Der findes et eksempel, hvor en far, som planlagde en polterabend, begyndte at google efter stripklupper. Det blev registreret og knyttet til ip-adressen. Derefter gav han sin iPad til børnene. Da de begyndte at bruge den, kom de ind på den type websteder. En af legekammeraterne fortalte sine forældre om det, og de forbød derefter barnet at lege med kammeraterne igen, fortæller Xerxes Malekani.

Indfør regler

Nogle af de regler, der er velegnede for mindre børn, kan være at begrænse den tid, der tilbringes foran skærmen hver dag, kun at bruge internettet sammen med en voksen og kun besøge websteder, som forældrene tillader. Man bør også holde fast på ikke at tillade installationer eller køb. For lidt ældre børn kan det være i orden at have en profil på sociale medier, men den bør oprettes sammen med forældrene, som bør understrege betydningen af ikke at give private oplysninger. For endnu ældre børn kan det være vigtigt at diskutere adfærden på de sociale medier og i kommentarfelter, og at man for eksempel ikke skal aftale møder med nogen, man kun kender fra nettet.

F-Secures sikkerhedsværktøj SAFE giver forældre en række funktioner til internetsikkerhed med forældrekontrol. Men der er ikke tale om et spionværktøj – det er snarere en hjælp til forældre til at tage ansvar i en risikabel, digital verden. Blandt funktionerne er kontrol af websteders rygte, tidsbegrænsning og programkontrol.

Kategorier

  • f-secure
  • internet
  • internetsikkerhed

Kontakt

Michael Toftegaard

Pressekontakt Area Manager +4528393439

Xerxes Malekani

Pressekontakt Skandinavienchef +46 73-310 20 08