Pressemeddelelse -

Forbrugere vil gøre hvad som helst for gratis wifi

En ny undersøgelse af brugen af trådløst internet viser, at forbrugere gerne sætter deres privatliv og sikkerhed på spil for at kunne surfe gratis på nettet. F-Secure satte et ”forgiftet” trådløst netværk op, hvor intetanende brugeres internettrafik, personoplysninger samt indholdet af e-mails kunne læses. Brugerne accepterede endda glædeligt en bizar paragraf i brugerbetingelserne, som krævede, at de gav deres førstefødte barn i bytte for den gratis wifi.

Den uafhængige undersøgelse, støttet af Europol, blev gennemført af F-Secure på vegne af det britiske Cyber Security Research Institute samt SySS, et tysk selskab, der udfører penetrationstests. Under eksperimentet byggede SySS et bærbart wifi-hotspot af komponenter, som kostede lige omkring 2.000 kroner, og som heller ikke stillede nogen videre krav til teknisk kunnen. Enheden blev herefter sat op i et centralt politik- og forretningsområde i London. Herefter observerede de, hvordan folk tilsluttede sig netværket helt uvidende om, at deres internetaktivitet blev overvåget.

-  Spørgsmålet om wifi-sikkerhed er et emne, vi hos Europols Center for Europæisk Cyberkriminalitet (EC3) er meget bekymrede for. Vi støtter helhjertet aktiviteter, der kaster lys over denne risiko, som forbrugere dagligt står overfor, siger Troels Oerting, direktør for Europols EC3.

På 30 min blev ikke mindre end 250 enheder forbundet til netværket - de fleste af dem formentlig automatisk, uden at brugeren var klar over det. Af disse sendte 33 personer aktivt internettrafik gennem websøgninger samt ved at sende data og e-mails. 32 MB data blev indsamlet (og herefter straks slettet af hensyn til forbrugernes privatliv). Et overraskende resultat, som understreger behovet for kryptering, var, at forskerne opdagede, at man i mails sendt via POP3-netværk ikke blot kunne læse selve teksten, men også afsendernes og modtagernes mailadresser samt adgangskoden til afsenderens e-mail.

I en kort periode lagde forskerne endvidere en side op med brugerbetingelser, som skulle accepteres for at kunne anvende det gratis netværk. Disse betingelser omfattede en bizar paragraf, som krævede, at brugeren gav sit førstefødte barn eller mest elskede kæledyr i bytte for gratis internet. I alt accepterede seks personer brugervilkårene, før siden blev lukket ned. Dette illustrerer den manglende opmærksomhed folk giver brugerbetingelser, som ofte tager for lang tid at læse og er for svære at forstå.

-  Vi vil alle gerne bruge gratis netværk for at spare på data- eller roamingtakster. Imidlertid viser vores eksperimenter, at det er alt for nemt for hvem som helst at oprette et hotspot, give det et troværdigt navn og herefter udspionere brugernes internetaktivitet, siger Johan Jarl, sikkerhedsekspert hos F-Secure.

Hvad er så løsningen? Hold dig væk fra gratis wifi, eller brug wifi-sikkerhed. Med wifi-sikkerhed er din forbindelse usynlig på nettet, og dine data er ulæselige ved hjælp af kryptering. Så selv hvis nogen forsøger, kan de ikke læse dine data.

F-Secures Freedome er wifi-sikkerhedsprodukt, der med en VPN opretter en sikker krypteret forbindelse fra din enhed og beskytter dig mod overvågning, uanset hvor du er og hvilket wifi, du bruger.

For alle detaljer og statistikker fra undersøgelsen kan du læse rapporten:

Tainted Love: How Wi-Fi Betrays Us

Bemærk: Under udførelsen af dette eksperiment blev brugernes privatliv på ingen måde kompromitteret samt ingen brugerdata blev eksponeret, så det kunne blive misbrugt. Vi har ikke logget nogen brugerinformation, og under eksperimentet overvågede en advokat al aktivitet for at sikre, at ingen love blev brudt.

For mere information, kontakt venligst:

Johan Jarl, sikkerhedsekspert, F-Secure
E-post: johan.jarl@f-secure.com

Telefon: +46 708-71 40 16


Emner

  • Computere, IT-teknologi, software

Kategorier

  • wifi

F-Secure – Switch on freedom

F-Secure er en online sikkerheds- og privathedsvirksomhed fra Finland. Vi tilbyder millioner af mennesker over hele kloden muligheden for at surfe usynligt, samt opbevare og dele ting sikkert fra online trusler. Vi kæmper for digital frihed. Deltag i bevægelsen og switch on freedom.

Grundlagt i 1988. F-Secure er noteret på NASDAQ OMX Helsinki Ltd.

f-secure.com | twitter.com/fsecure | facebook.com/f-secure 


Kontakt

Michael Toftegaard

Pressekontakt Area Manager +4528393439

Xerxes Malekani

Pressekontakt Skandinavienchef +46 73-310 20 08