Pressemeddelelse -

Eksperternes sparetip: De bedste oplevelser er ind imellem også de billigste

Lev som en lokal, brug de offentlige transportmidler og gå op ad sidegaden, når sulten melder sig. Falk Lauritsen Rejsers destinationsansvarlige på 13 forskellige populære sommerferiemål giver deres bedste sparetip - og det behøver bestemt ikke være kedeligt.

Hvad der er sparet er tjent, siger et gammelt, populært ordsprog. Det gælder også, når vi er ude at rejse. De fleste af os kan godt lide at minimere unødvendige udgifter og i stedet bruge feriepengene på noget sjovere eller få lidt ekstra for de samme penge. Men hvilke spare-muligheder er der på de mest populære sommerrejsemål? Det har 13 af Falk Lauritsen Rejsers destinationsansvarlige undersøgt og givet deres bud på.

Lokalbus i stedet for taxa
En af de almindelige udgifter på rejsen er udgifter til transport, og fra Marmaris over Montenegro til Tunesien lyder rådet, at der er mange penge at spare, hvis man tænker sig om.

”Taxa er utroligt billigt i Tunesien. Hvis man bare skal 1 km væk koster turen under 10 kr. Her sparer man også lidt penge i dagstimerne hvor prisen er lavere – om aftenen efter kl. 21 stiger prisen med 50 procent”, forklarer Ditte Mørch fra Hammamet.

Andre steder i verden anbefales det at tage lokalbus i stedet - også fordi at det er en god måde, at møde de lokale på.

”Lokalbussen er et rigtig godt alternativ til taxaerne. Det er langt billigere end at tage taxa rundt i området, og så kører de regelmæssigt og som regel til tiden, forklarer supervisor Rebekka Eickstedt fra badebyen Budva i Montenegro. Rebekka Eickstedt anbefaler desuden, at gæster som bor i lejlighed køber gode råvarer på det lokale marked samt i de store supermarkeder i stedet for at købe ind i minimarkederne.

“Har du børn med på ferie findes der desuden gratis legepladser og fine parker rundt omkring i hele byen. Her kan man få en hyggelig dag med børnene uden at det behøver at koste noget”, fortæller Rebekka.

Tag cyklen og få håret ordnet på Kos
Hvor taxa og lokalbus er det naturlige valg visse steder, er det andre steder oplagt at tage cyklen:

”Lej en cykel på Kos – det er en fremragende måde at opleve øen på. Det er både god motion, en sjov aktivitet for hele familien og du sparer penge på taxier og anden transport samtidig med, at du skåner miljøet”, fortæller Betina Elling og bidrager med et mere anderledes sparetip:

”Det er meget billigt at blive klippet på Kos, og der findes mange gode frisører. Man kan blive klippet for mellem 8-15 euro – der er mange penge sparet i forhold til at få det gjort derhjemme inden ferien.”

Spis som de lokale og drag fordel af alderenMaden spiller en stadig større rolle, når vi rejser, men store madoplevelser kan man ind imellem også godt få på beskedne spisesteder, der lever af sine stamkunder.

”Det er en klar økonomisk fordel at spise på en sidegade frem for på hovedgaden. Søger man ud i sidegaderne vil man finde langt flere lokale og samtidig ofte få en betydeligt bedre lokal smagsoplevelse”, lyder det fra Mette Krøyer Mogensen i Alanya.


Også på Kreta er der mulighed for både at spare penge og få en god og sanselig oplevelse samtidig:

”I stedet for at købe en frokost på restaurant, nyder jeg ind imellem at gå til et af de mange bagerier på hovedvejen parallelt med strandpromenaden. Her er der et bredt udvalg af forskellige lækre sandwich til bare 2-3 euro. Herefter kan man nyde frokosten i vandkanten eller i centrum af byen i byparken”, lyder det fra Amalie Møller Jensen i Rethymnon.

Rethymnon er også et af de steder, som er gode ved de ældre feriegæster og deres pengepung:

”På historiske steder, ruiner, paladser mv. får alle der er fyldt 65 år 50 % rabat på entréen”, forklarer Amalie Møller Jensen.

Ferie handler om gode oplever til pengene”Ferie handler først og fremmest om gode oplevelser, men de fleste af os vil også gerne have så mange gode oplevelser som muligt i forhold til prisen. Det gælder både når vi spiser, når vi kører taxa, køber ind på markedet eller når vi går til frisør for den sags skyld. Det gælder naturligvis også, når vi er på sightseeing og her lyder det i øvrigt enstemmigt fra rejsemålene, at det bedst kan betale sig at tage på udflugt og arrangerede ture med rejsebureauet. Vores supervisors og destinationsansvarlige har et indgående kendskab til rejsemålene og ved alt hvad der er værd at vide – også hvor man sparer penge – så, det er bare om at benytte sig af deres viden”, opfordrer direktør Søren Falk Lauritsen.


For yderligere informationer kontakt Søren Falk Lauritsen på 2128 5433.

___________________________________________________________

Gode sparetip fra Sunny Beach, Bulgarien

- Spis et sted hvor der sidder mange lokale, maden er bedre og billigere der. Det kræver dog at man ikke følger hovedgaden, men går ind i de små gader.
- Aftal altid en pris inden du sætter sig ind i taxaen - skal man køre i taxa i Sunny Beach koster en taxa ca. 10 leva. Fra Sunny Beach til Nessebar koster det omkring 15-20 leva
- På basaren kan man som regel forhandle priserne 30 procent ned.
- Flere restauranter giver rabat til Falk Lauritsen Rejsers gæster, f.eks. Perla, en mindre restaurant midt i Gamle Nessebar med udsigt over Sortehavet. Rigtig gode lokale retter og en hyggelig stemning, hvor den gamle byggestil tager gæsterne med tilbage i tiden.
- Søg desuden mod steder, hvor de lokale spiser. Man finder restauranterne lettes ved hovedvejen på vej ud af Sunny Beach mod Elenite.

Gode sparetip fra Alanya, Tyrkiet

- Køb store vandflasker, og fyld vandet i mindre vandflasker.
- Brug af Falk Lauritsen Rejsers strand med gratis liggestole og parasoller samt ½L vand (ved Kleopatra stranden – spørg rejselederne for mere info).
- Køb frugt og grønt på lokale markeder, og ikke i butikker.
- Søg mod de lokale områder. Her finder I oftest billigere shopping samt madvarer.
- Benyt lokalbusserne – nemt, hurtigt og billigt.


Gode sparetip fra Hammamet, Tunesien

- På de forskellige markeder forventes det, at man “prutter” om prisen og ofte begynder de på en pris der ligger 50 % over slutprisen.
- Der kan spares lidt ved at vælge restauranter i sidegaderne, men selv ved de dyreste, bedst beliggende og mest eksklusive restauranter her i Hammamet er priserne i bund.
Ved mange restauranter kan man få en rigtig god pris, hvis I vælger en menu. (f.eks. forret, hovedret og dessert).
- Der er både større udvalg samt penge at spare, hvis I køber frugt hos de lokale. Udover at man sparer penge, er I også med til at støtte de lokale.
- Taxa er utroligt billigt. Hvis I bare skal 1 km væk koster turen under 10 kr. Her sparer man også lidt penge i dagstimerne, hvor prisen er lavere (I aften timerne stiger prisen med 50 % efter 21)

Gode sparetip fra Budva, Montenegro

- Flere steder langs strandpromenaden kan man købe lette retter som f.eks. sandwich og gyros billigt fra de små madboder. (ca. 3 euro)
- Oftest er det de dyre restauranter, der ligger godt placeret ned mod vandet og i den gamle bydel. Men søger man lidt væk fra vandet, op i de mere lokale områder af Budva, ligger der flere gode restauranter, som ikke er nær så dyre.
- Der er en del penge sparet på vin, hvis man køber den lokale i stedet for at bestille importerede vine.  
- På restaurant Obala og restaurant Jadran får Falk Lauritsen Rejsers gæster 10 % rabat på maden, hvis de betaler med kontanter.

-Lokalbussen er et godt alternativ til taxaerne. De kører regelmæssigt og som regel til tiden. Desuden er det langt billigere end at tage taxa rundt i området.
- Bor du i lejlighed og skal handle ind til morgenmad eller frokost i løbet af ugen, kan du med fordel købe en masse gode råvarer på det lokale marked og i de store supermarkeder i stedet for at købe ind i minimarkederne.
- Har du børn med på ferie findes der gratis legepladser og fine parker rundt omkring i hele byen. Her kan man få en hyggelig dag med børnene uden at det behøver at koste noget.

Gode sparetip fra Samos, Grækenland

- Falk Lauritsen Rejsers gæster får rabat hos nogle af vores samarbejdspartner – ca. 10%. Vi informerer om dette på vores informationsmøde.
- På frugtmarkeder er der mulighed for at prutte om priserne.
- Det er altid ca. 2 euro billigere at praje en taxa på gaden end at forudbestille en taxa. Taxierne på Samos har faste priser, men det er altid en god ide, at aftale en pris inden man kører.
- Denne sommer har Esperides restaurant 25 års fødselsdag, og det fejrer de med at give dobbelt op på de drikkevarer, gæsterne bestiller på restauranten.

 
Gode sparetip fra Sivota, Grækenland

- Køb friskbagt brød hos bageren hver morgen. Et halvt friskbagt franskbrød købes for 0,90 cent! Hos bageren kan man købe friskbagte boller/sandwichbrød til at tage med på en tur ud i det fri, evt. en sejltur. Der er mange penge at spare, hvis man selv smører sin madpakke, i stedet for at købe den færdigsmurt.
- Sving forbi supermarkedet, hvor der fås frisk skåret pålæg og ost, til billigere penge end hvis det købes i færdigskårede pakker! Her finder I også en masse frisk frugt. Andre steder hvor I kan finde frisk frugt, særligt citrusfrugter, er ved at køre en tur ud i landskabet, og find steder, hvor de store appelsinlunde er, her kan der købes posevis af dejlig friskplukkede appelsiner til ingen penge. 5 kg til omkring 2 euro – Fantastisk til friskpresset juice!  
- Restauranten vi har Informationsmødet på hedder ”Areti” – hyggelig sted med familiær service, maden ligger ca. 20-30% under priserne på restauranterne midt på havnepromenaden – hertil får Falk Lauritsen Rejsers gæster 10% rabat.


Gode sparetip fra Hurghada, Egypten

- Praj altid en taxa på gaden frem for dem, der holder foran hotellet. Aftal en pris på forhånd og vær endelig ikke bange for at prutte om prisen.
- Tager man ind på Memsah eller Sheraton road, skal man prutte sig til en god pris, og gerne være ligeså snu, som de lokale sælgere. Man kan med fordel bevæge sig ind af de små sidegader, hvor man også finder souvenirbutikker, her kan man ofte få dem længere ned i prisen.
- Bedste bud på en god middag - og prismæssigt fornuftig middag - er den nye marina, hvor man finder mange forskellige restauranter for enhver smag. Thai mad, gode bøffer, pizza, kamelsteak, egyptiske specialiteter som Kofta og falafel til gode priser. Hovedret samt drikkevarer koster omkring 80 EGP pr. person. 
- Supermarkeder som Metro eller Abu Ashara er langt billigere med dagligvarer end de små supermarkeder tæt på hotellerne. Abu Ashara ligger på Sheraton road tæt ved Burger King og på gaden Memsah i New Hurghada tæt ved Steigenberger Aqua Magic. Metro findes på Sheraton road, og minder om det vi kender som Daglig Brugsen hjemme i Danmark. Solcreme og tandpasta er også langt billigere i disse supermarkeder end på de mange apoteker, der er rundt omkring. Supermarkederne har åben fra 11-23.  

Gode sparetip fra Rhodos, Grækenland


- Søg væk fra hovedstrøget. Det er langt billigere at søge til de små gadehjørner og spise gyros end at gå på restaurant. Og det smager ofte meget bedre og er mere hyggeligt på de små, lokale steder.  

- Det er billigere at gå på Akropolis i Lindos som pensionist. Som + 65 år med billede ID kan man komme ind for 3 euro – halv pris.
- I den gamle bydel kan man forhandle priser i de små boder med souvenirs, specialiteter og tøj. Vær dog opmærksom på kopivarer. Langs havnen er der også boder hvor man bør prutte om prisen. På udflugt til Marmaris er der basar og prutten om prisen til den store guldmedalje.
- Det koster 2 euro mere at telefonbestille taxa - praj fra gade eller taxaholdeplads. Der er tillæg på om aftenen.
- Køb vand i rigtige supermarkeder frem for kiosken.
- Hvis man kun er to personer er det ofte billigere at tage lokalbus frem for taxa på længere strækninger. Den åbne turistbus er en god mulighed for at se Rhodos by. En heldagsbillet koster 12 euro og en enkeltbillet 9.
- Bestil dykning gennem Falk Lauritsen Rejser. Det er 3 euro billigere end ved havnen.

Gode sparetip fra Mallorca, Spanien

- Falk Lauritsen Rejser har to udflugter, som gæsterne kan købe for halv pris. Den ene er Porto Cristo og den anden er vores Bjergtur. Her tilkøbes turen med Purowool. Purowool sponsorerer halvdelen af prisen. 
- På enkelte restauranter findes frokosttilbud. På eksempelvis Restaurant Godfather i Palma Nova tilbyder de frokosttilbud fra kl. 10-13. De lokale spisesteder ligger i de små sidegader i både små og store byer. Søg ind i sidegaderne i Palma, eller ud til de lokale byer, hvor det er ægte, spanske og/eller malloricinske ejere som står for maden. 
- Bor du i lejlighed, så køb ind i Eroski eller Mercadona, da disse er meget billigere end SPAR købmændene. 
- Lej cykler og cykel rundt i byen i stedet for taxaer og bus. 
- På alle lokale markeder på Mallorca, kan man forhandle om priserne. 


Gode sparetip fra Rethymnon, Grækenland

- Et lækkert alternativ til restauranterne i den gamle by er restaurant Jimmys, der har hyggelige omgivelser med udsigt over stranden. Restauranten er beliggende på strandpromenaden lidt væk fra centrum, her er der frisk fisk hver dag til overkommelige priser. Man kan eksempelvis her dele en pande med forskellige fisk og skaldyr, 3 personer for 29 €.
- Gæster, der rejser med Falk Lauritsen Rejser får 10 % på regningen på flere restauranter, herunder Pagliaccio og Othonas. Desuden får man også 10 % på regningen på restaurant Ambrosia mod fremvisning af deres visitkort.
- Besøg det lokale marked torsdag og lørdag, hvor man får de mest friske varer til den bedste pris. Det kan også betale sig at handle hos de store supermarkeder (LIDL, INKA, carrefour eller spar), som ligger langs hovedvejen. Her er der en betydelig bedre pris på varerne ift. supermarkederne, der ligger langs strandpromenaden.
- Er man fyldt 65 år får man 50 % på entréen på historiske steder, ruiner, paladser mv.
- Hos de mange bagerier på hovedvejen får man lækre sandwicher til bare 2-3 euro.

Gode sparetip fra Kos, Grækenland

- Det er muligt at presse priserne lidt i butikker og på markeder. Dog giver de fleste steder altid en rabat. F.eks Hondoscenteret, som minder om Matas, giver altid 10% rabat på de fleste produkter. På de lokale markeder kan man ikke presse så meget, men priserne er allerede i forvejen meget lave. Der er marked hver dag i udkanten af Kos by.
- Det er dyrere at forudbestille taxa end hvis man prajer på gaden. Der er faste priser, når man prajer på gaden.
- Lej en cykel. Kos er en cykel-ø, og afstandene er korte til det meste. Man vil kunne spare mange penge på taxikørsel ved at have en praktisk cykel. Og så skåner du miljøet. Anvend alternativt lokalbussen, hvis du ønsker at tage rundt på øen.
- Hvis man vil opleve Zia, som er kendt for solnedgangen, så kan det bedst betale sig at bestille Falk Lauritsen Rejsers mezeaften, da sidste bus går fra Zia kl. 17.00 og taxaen er derfor eneste alternative transportmiddel, hvilket koster 38 euro. Og så er mad inkluderet.
- Køb madvarer, drikkevarer osv. i de større supermarkeder i stedet for at købe i de små supermarkeder, som ligger i hotelområderne.
-Det er billigt at blive klippet på Kos og der findes mange gode frisører. Man kan blive klippet for mellem 8-15 euro.

Gode sparetip fra Marmaris, Tyrkiet

- Spis lokal mad i de små sidegader
- Tag dolmussen i stedet for taxa.
- Køb ind i de større supermarkeder frem for de mange små kiosker rundt omkring. Kioskerne tager ofte blot en tilfældig pris, fordi de ved, at vi turister ikke stiller spørgsmålstegn ved prisen. De store supermarkedskæder kaldes Tansas og Migros, men i de lokale gader finder I også nogle lidt mindre supermarkedskæder som er lidt mere discount – disse finder I f.eks. tæt ved torsdagsmarkedet – heriblandt findes bl.a. A101 og Sok. Handler det om frugt og grønt, så er det drøn billigt på markederne i Marmaris, Icmeler og Turunc.
- Prut om priserne i basaren.
- Spis på de restauranter som Falk Lauritsen Rejser samarbejder med og få 10% rabat på regningen.


Gode sparetip fra Chania, Grækenland

- Besøger I historiske steder, ruiner, paladser mv. og er 65 + er det en fordel at medbringe sit pas for at ’bevise sin alder’ får når I er fyldt 65 år får I 50 % på entréen.
- Gæster, der rejser med Falk Lauritsen Rejser får 10 % på regningen på restauranterne Lottos ved bestilling inden kl. 18 og på Dimitris og Sakis samt på Zepos. På Green Eye får alle vores gæster gratis dessert. Falk Lauritsen Rejser samarbejder med alle disse. I får rabatten ved fremvisning af visitkort eller ved fremvisning af App med rabat-kuponen.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • spanien
  • tyrkiet
  • grækenland
  • charterrejser
  • rejser
  • ferie
  • falk lauritsen rejser
  • europa
  • montenegro
  • alanya
  • mallorca

Falk Lauritsen Rejser har rødder tilbage til 1967, hvor familien Falk Lauritsen for første gang sendte feriegæster til den spanske ferieø Mallorca. I 2014 præsenterer Falk Lauritsen Rejser to spændende nyheder; Sivota på det græske fastland og Montenegro. I 2014 forventer selskabet at sende ca. 80.000 danskere syd på til sol- og badeferie.