Pressemeddelelse -

Gæster inspireret til nye rejsemål på feriemesse

Rejseforedrag, kataloger og snak med udstillere kan forvandle en kold og grå februar-dag i Herning til drømme, eventyr og sol under varme himmelstrøg. Mange besøgende blev på Ferie for Alle inspireret til at prøve nye destinationer, viser snak med Falk Lauritsen Rejsers gæster.

Med mere end 64.000 besøgende er Ferie for Alle i Herning den største rejsemesse i Norden. Messen giver bl.a. gæsterne mulighed for at se de seneste rejsetrends og få viden om nye og velkendte rejsemål. Med særlige messetilbud er der også kontante besparelser at hente, hvis rejsen bestilles på standen. Det benyttede mange sig af i den forgangne weekend, og flere besluttede sig først på messen til, hvor de rejser hen næste gang. Det viser en snak med gæster på Falk Lauritsen Rejsers velbesøgte stand.

”Vi havde egentlig tænkt på at overraske vores børn og købe en tur til Bulgarien, hvor de skal holde ferie, men nu er vi kommet i tvivl”, fortæller Kurt og Annie, der har taget turen fra Ringkøbing Fjord.

”Der er jo mange spændende rejsemål og efter at have hørt lidt om Montenegro, kunne det bestemt også være en mulighed”, fortsætter parret.

Vejledning er vigtigt
Også Torben og Lis, der kommer fra trekantsområdet er åben over for nye muligheder.

”Vi regner med at købe en rejse i dag, men vi har endnu ikke besluttet os for, hvor turen går til. Vi vil gerne både have sol og varme, men kan også godt lide at opleve noget, så der må gerne være nogle spændende og hyggelige byer i nærheden af stranden. Det er dejligt at komme herud på messen og få noget ny inspiration og tale med folk, der kan hjælpe og vejlede og som kender de forskellige rejsemål godt”, forklarer Torben.

Parret har som mange andre lagt vejen forbi Falk Lauritsen Rejsers blå sofa, hvor skiftende rejseeksperter svarer på spørgsmål om, hvad man kan opleve og forvente af de enkelte rejsemål fra Jordan til Montenegro.

På tomandshånd med gæsterne
En af eksperterne i den blå sofa er Falk Lauritsen Rejsers egen direktør, Søren Falk Lauritsen, som nyder at kunne møde gæsterne på tomandshånd.

”Vi sætter stor pris på hver eneste gæst, og for mig er det en sand fornøjelse både at kunne dele ud af gode råd men også bare få en sludder om løst og fast. Mange af vores gæster har rejst med os et utal af gange, og for mig er messen her i Herning også en kærkommen anledning til at hilse på trofaste kunder. Jeg vil gerne vise, at vi af hjertet værdsætter den tillid vores gæster viser os ved fortsat at rejse med Falk Lauritsen Rejser. Hvis vi samtidig kan være med til at åbne gæsternes øjne for nye spændende rejsemål, som nu for eksempel Montenegro, så er det da selvfølgelig også rigtig positivt”, forklarer Søren Falk Lauritsen.

For yderligere informationer kontakt Pia K. Søgaard 2773 6588.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • søren falk lauritsen
  • bulgarien
  • falk lauritsen rejser
  • ferie for alle
  • montenegro

Falk Lauritsen Rejser har rødder tilbage til 1967, hvor familien Falk Lauritsen for første gang sendte feriegæster til den spanske ferieø Mallorca. I 2014 præsenterer Falk Lauritsen Rejser to spændende nyheder; Sivota på det græske fastland og Montenegro. I 2014 forventer selskabet at sende ca. 80.000 danskere syd på til sol- og badeferie.