Pressemeddelelse -

Hospitalsklovn på velfortjent ferie til Gran Canaria med Falk Lauritsen Rejser

Klovnen Lulu har ikke været uden for Danmarks grænser i mere end otte år. Et gavekort på 20.000 kr. fra Falk Lauritsen Rejser som tak fra kronisk syge Patrich, sendte hende sydpå med en god veninde.

Kender du én, som har fortjent en helt særlig rejseoplevelse?

Sådan lød opfordringen i Falk Lauritsen Rejsers store julekonkurrence for et år siden, hvor det gjaldt om at nominere en person ud over det sædvanlige.

Ikke færre end 6.000 mennesker blev indstillet til præmien og i sidste ende blev det hospitalsklovnen Lulu, som løb med rejsegavekortet på 20.000 kr. Lulu blev indstillet af Annika Grænse, hvis ni-årige søn Patrich har en immundefekt og derfor er på hospitalet en gang om måneden.

”Lulu skaber glæde og tryghed, fjerner fokus fra det ubehagelige ved sygdommen, påvirker min søns humør i rigtig positiv retning og er med til at gøre hospitalsbesøgene til en meget bedre og mere behagelig oplevelse for ham. Derfor var der ingen tvivl for os om, at vi ville indstille hende til denne drømmerejse, da lejligheden bød sig”, fortæller Annika Grænse.

Hospitalsbesøg og afslapning på Gran Canaria
Ved overrækkelsen der fandt sted sidste år på Eventyrtorvet på H.C. Andersens børnehospital i Odense, kunne en glad Lulu afsløre, at hun ikke havde været udenlands i mere end otte år. Nu har hun så været en uge på Gran Canaria, hvor hun sammen med en veninde har nydt en uges ferie med alt betalt på et lækkert All Inclusive hotel på den solrige ferieø, Gran Canaria.

Ud over en afslappende ferie havde Lulu ønsket at besøge et lokalt hospital. Det betød at patienterne på hospitalet på Gran Canaria fik uventet besøg, og glæden var stor blandt både danske og udenlandske patienter, da Lulu sammen med sin fløjtespillende veninde bragte ro og glæde helt ind på hospitalsstuerne.

Velfortjent ferie
Direktør Søren Falk Lauritsen glæder sig over at hospitalsklovnen Lulu har haft en fantastisk ferie på De Kanariske Øer:

”Der var rigtig mange gode kandidater imellem i vores konkurrence, men hospitalsklovnen Lulu blev en fortjent vinder. Vi har meget stor respekt for det enormt betydningsfulde arbejde, som hospitalsklovnerne udfører på hospitaler rundt om over hele landet og er glade for at Lulu nu har fået en god rejseoplevelse takket være Patrich og hans familie”, fortæller Søren Falk Lauritsen.

For yderligere informationer kontakt Søren Falk Lauritsen på 2128 5433.


Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • rejseglæde
  • ferie
  • hospitalskloven lulu
  • falk lauritsen rejser

Falk Lauritsen Rejser har rødder tilbage til 1967, hvor familien Falk Lauritsen for første gang sendte feriegæster til den spanske ferieø Mallorca. I 2014 præsenterer Falk Lauritsen Rejser to spændende nyheder; Sivota på det græske fastland og Montenegro. I 2014 forventer selskabet at sende ca. 80.000 danskere syd på til sol- og badeferie.

Relateret materiale