Pressemeddelelse -

Nyt, flot rejsemagasin på vej til butikkerne

Vind rejse og få rejseinspiration samt spændende artikler fra feriegæster og eksperter med hjem i indkøbsposen, når turen går til Netto. Falk Lauritsen Rejsers nye gratismagasin Rejs nu udgives i samarbejde med Aller Client Publishing og distribueres over hele landet.

Som noget helt nyt udgav Falk Lauritsen Rejser i januar et decideret rejsemagasin, og det var en succes. Nu er oplaget fordoblet til 200.000, og magasinet Rejs nu vil blive distribueret med det populære magasin Lime i Netto-butikker over hele landet.

”Til trods for at stadig flere feriegæster orienterer sig via online medier, som i sagens natur fungerer perfekt i forhold til at formidle dagsaktuelle tilbud og priser samt – ikke mindst – til at sælge rejser i den døgnåbne web shop, så er det også stadig vigtigt for os at skabe opmærksomhed i de trykte medier. Det er grunden til, at Falk Lauritsen Rejser vil på gaden med inspiration i magasinform, og for os er det perfekt at komme med derud, hvor gæsterne foretager deres dagligvareindkøb”, udtaler Pia K. Søgaard fra Falk Lauritsen Rejser.

Et miks af lægmænd og eksperter
Magasinet Rejs nu skal betragtes som et appetitligt og let tilgængeligt supplement til de informationer, der er til rådighed på nettet og de digitale platforme, men er samtidig et magasin fyldt med interessante, inspirerende og tankevækkende tekster, der sagtens kan stå alene, fortæller Pia K. Søgaard:

”Vi har fokuseret på at skabe et godt miks af læsernes og feriegæsternes egne historier og anbefalinger og krydret det med artikler fra eksperter, som kender de enkelte rejsemål indgående.”

Mulighed for at vinde rejse til Dubai
Magasinet Rejs nu kan også vise sig at være en billet ud af Vinterdanmark til de rigtig varme lande. I hvert fald giver magasinet mulighed for at deltage i en konkurrence, hvor præmien er en rejse for to til Dubai – en af Falk Lauritsen Rejsers nyere destinationer.

Rejs nu vil være at finde i Netto-butikkerne fra 6. september 2012 og måneden ud. 
Læs magasinet Rejs nu som e-paper

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • ferie
  • rejser
  • rejseinspiration
  • ferieinspiration
  • vinterrejser
  • dubai
  • egypten
  • den dominikanske republik
  • cuba
  • thailand
  • jordan
  • de kanariske øer
  • fuerteventura
  • gran canaria
  • tenerife
  • konkurrence
  • vind rejse
  • rejsnu

Falk Lauritsen Rejser har rødder tilbage til 1967, hvor familien Falk Lauritsen for første gang sendte feriegæster til den spanske ferieø Mallorca. Falk Lauritsen Rejser tilbyder foruden sol- og badeferier hele året også længerevarende, kulturelt stimulerende rundrejser under navnet discover by Falk Lauritsen. I 2012 forventer selskabet at sende ca. 90.000 danskere syd på til sol- og badeferie

Kontakt

Pia K. Søgaaard

PR & Marketing 70102688 Læs mere på vores hjemmeseide

Relateret materiale