Pressemeddelelse -

UV50-beskyttende badetøj til Falk Lauritsen Rejsers mindste feriegæster

Et samarbejde mellem sportstøjsfabrikanten hummel og Falk Lauritsen Rejser giver rejsearrangørens gæster mulighed for at købe de nye badetøjsmodeller, når de alligevel er inde på falklauritsen.dk og finde inspiration til ferien. Det gælder også solhat og børnebadetøj, der beskytter mod solens stråler.

Der er tænkt på både snit, moderigtige farver og sundhed i hummels nye badetøjskollektion. Og det kommer Falk Lauritsen Rejsers gæster til gode.

Siden efteråret har man nemlig kunnet bestille hummel fritidstøj via Falk Lauritsen Rejsers nye web-shop, og nu er rejsearrangøren altså klar med en ny spændende badetøjskollektion fra hummel, hvor der er mange flotte modeller tilgængelige til hele familien.

Sund og smart på samme tid
Men det nye badetøj handler ikke kun om mode og æstetik. Til de yngste feriegæster er der badetøj med UV50 beskyttelse i hummels kollektion.

Kollektionen til de små indeholder desuden praktisk solhat som beskytter de små i nakken – et sted der ellers ofte er udsat. 

Falk Lauritsen Rejser glæder sig til at præsentere den nye bademode til gæsterne, som hænger naturligt sammen med rejsearrangørens kerneprodukt, sol- og badeferie.

Med til at give en tryggere ferie
”Det giver på alle måder rigtig god mening for os at samarbejde med hummel. Hummel klæder i forvejen vores personale på fra top til tå, og nu kommer samarbejdet for alvor også vores gæster til gode, forklarer direktør Søren Falk Lauritsen og fortsætter:

”Vi gør meget ud af at fortælle vores gæster, hvor vigtigt det er at beskytte sig selv og børnene mod solens skadelige stråler, og derfor er det rigtig glædeligt for os, at vi i fællesskab med hummel nu kan præsentere en badetøjskollektion til børn med indbygget UV-beskyttelse. Det betyder naturligvis ikke, at man ikke bør følge anvisningerne om at søge skygge fra kl. 12-15, smøre sig ind i en god, høj solfaktor og i det hele taget nyde og dyrke solen med omtanke, men alt hvad der kan være med til at give vores gæster en endnu bedre og tryggere ferie tages naturligvis imod med kyshånd”, siger Søren Falk Lauritsen.

Badetøjet til både børn og voksne kan købes i forskellige modeller og farver via falklauritsen.dk

For yderligere informationer kontakt Søren Falk Lauritsen på 2128 5433.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • ægte rejseglæde
  • ferie
  • humme
  • uv50
  • falk lauritsen rejser

Falk Lauritsen Rejser har rødder tilbage til 1967, hvor familien Falk Lauritsen for første gang sendte feriegæster til den spanske ferieø Mallorca. I 2014 præsenterer Falk Lauritsen Rejser to spændende nyheder; Sivota på det græske fastland og Montenegro. I 2014 forventer selskabet at sende ca. 80.000 danskere syd på til sol- og badeferie.

Relateret materiale