Pressemeddelelse —
Ny FileMaker Go 12 App til iPad og iPhone hentet mere end 100.000 gange den første uge
Stærk efterspørgsel fra kunder bekræfter FileMakers rolle som førende platform
for skabelse og drift af kundetilpassede iOS forretnings-apps
SANTA CLARA, USA – 17. april 2012 – FileMaker, Inc. annoncerede i dag, at FileMaker Go 12 til iPad og FileMaker Go 12 til iPhone, apps, der kan køre virksomhedstilpassede forretningsløsninger skabt med FileMaker Pro 12, er hentet mere end 100.000 gange den første uge.
FileMaker Go 12 til iPad og iPhone kan hentes gratis på App Store. FileMaker Go 12 gør det let for enhver at bruge iOS-databaser skabt med FileMaker Pro 12. Den nye FileMaker 12 produktlinje indeholder nye grafisk attraktive temaer og “kom godt igang” løsninger, stærke værktøjer til design til iPad og iPhone samt overlegen styring af filer tilpasset tidens medieintensive anvendelser.
“Den hurtige accept af FileMaker Go 12 styrker FileMakers position som førende platform for skabelse af kundetilpassede iOS forretnings-apps,” udtaler Magnus Schmiedtke, markedschef for FileMaker Nordic. “Virksomhederne bruger FileMaker Pro til at skabe apps, der kan holde styr på alt fra deres inventar til kontaktpersoner og sælgeres ruteplaner, og de bruger dem på deres iPads og iPhones med FileMaker Go.”
En gratis 30-dages prøveversion af FileMaker Pro 12 giver alle mulighed for at se, hvor let det er at skabe egne iOS forretnings-apps.
Priser og tilgængelighed
Alle FileMaker 12-produkter er tilgængelige med det samme. FileMaker Pro 12 koster 3.000 kr og 1.800 kr for opgradering, FileMaker Pro 12 Advanced koster 3.700 kr og 2.220 kr for opgradering, FileMaker Server 12 koster 7.400 kr og 4.440 kr for opgradering, og FileMaker Server 12 Advanced koster 21.000 kr og 12.600 kr for opgradering (vejledende udsalgspriser i USA). FileMaker Go 12 til iPad og FileMaker Go 12 til iPhone er gratis fra App Store. Der er flere pris- og opgraderingsmuligheder tilgængelige på http://www.filemaker.dk.
Kundekontakt:
+45 36 95 96 85
Mediekontakt:
Magnus Schmiedtke
+46 70 646 91 96
Emner
- Videnskab, teknik
Kategorier
- FileMaker Pro 12
- app store
- databasprogrammer
- filemaker
- ios-programmer
- produktivitet
- ios forretnings-apps
- forretnings-apps
Om FileMaker, Inc.
FileMaker er en førende leverandør af brugervenlig databasesoftware. Millioner af brugere, lige fra enkeltpersoner til nogle af verdens største virksomheder, anvender FileMaker-software til at administrere, analysere og dele vigtige oplysninger. Virksomhedens produkter er FileMaker-programserien – fleksibel software til virksomheder til iPad, iPhone, Windows, Mac og internettet – og Bento, den personlige database til Mac, iPhone og iPad. FileMaker, Inc. er et datterselskab til Apple.