Nyhed -

Nyt i Fitness World: Træn med dit kæledyr

Tag din hund med en tur på løbebånd, dyrk yoga med din kanin og lav bænkpres med din slange. Det tilbyder Fitness World deres medlemmer fra den 1. april 2017, hvor Fitness World introducerer et nyt medlemskab til kæledyr. Medlemskabet koster 50,- kr. pr. md. og trækkes samtidig med ejerens almindelige medlemskab.

Ifølge Danmarks Statistik har 880.000 familier et kæledyr, hvilket Fitness World ser som et stort potentiale.

”Vi ved, at 40 % af danske familier har et kæledyr. Danskerne er glade for deres kæledyr, vi ser flere og flere high-end pet stores. Det marked vil vi gerne være en del af. Jeg afviser derfor heller ikke, at vi kommer til at sælge hunde- og kattemad samt dyreaccessories i vores klubber, ” siger administrerende direktør Steen Albrechtslund fra Fitness World.

Muligheden for at tage sit kæledyr med i Fitness World gælder i alle centre og i hele åbningstiden. Træning med kæledyr er på eget ansvar, og medlemmer skal tage hensyn til de andre medlemmer i centrene og sørge for at gøre rent efter eventuelle ”uheld”. Der vil også i hvert center være en lille håndstøvsuger til at fjerne hår fra hunde, katte og andre hårrige dyr. Det nye medlemskab introduceres d. 1. april i Fitness World Mosedalvej i Valby, hvor Steen Albrechtslund selv vil komme forbi med sin kat og klippe den røde snor.

”Vi håber, at mange familier vil tage imod de nye muligheder i Fitness World, og vi synes, at vi med medlemskabet har været innovative og skabt en ny differentiator i fitnessmarkedet i Danmark,” siger Steen Albrechtslund fra Fitness World.

Læs mere på: www.fitnessworld.com

Betingelser for kæledyrsmedlemsskabet: Kæledyret kan kun træne samtidig med ejeren. Kæledyrsejeren er forpligtet til medbringe en kæledyrsattest. Aggressive hund skal bære mundkurv. 

Related links

Emner

  • Sport

Kontakt

Charlotte Nordland

Pressekontakt Social Media Manager Sociale medier og PR 50607829