Pressemeddelelse -

Verdenskendt kunstner designer for Flying Tiger Copenhagen

I samarbejde med den verdenskendte kunstner David Shrigley lancerer Flying Tiger Copenhagen en serie sjove, underfundige og provokerende designvarer med temaet “Strong Messages”.

Flying Tiger Copenhagen, der indtil for nylig hed Tiger, lancerer en serie af nye designvarer i samarbejde med den verdenskendte kunstner David Shrigley. I alle vores butikker vil du fra september støde på de humoristiske og finurlige varer med temaet: ”Strong Messages”. Der vil være skæve tegninger og udsagn med kant. Kunst har evnen til at overraske og give os et nyt syn på verden. Det vil vi gerne fremme ved at give adgang til kunstoplevelser af høj kvalitet i vores butikker.

David Shrigley er anerkendt for sin centrale rolle på den internationale kunstscene. I den brede offentlighed er han kendt for sine skulpturer, malerier og bøger og for sine humoristiske og satiriske tegninger for det engelske dagblad The Guardian. Og sammen med Flying Tiger Copenhagen har han i de forløbne 12 måneder nu designet smartphone- og tabletcovere, computersleeves, notesbøger, blyanter, muleposer og meget mere:

”Det gode ved at arbejde sammen med Flying Tiger Copenhagen er at de laver ting som alle kan anskaffe sig. Jeg har lavet en masse merchandise før, men det er første gang jeg har arbejdet sammen med en virksomhed som rent faktisk har fokus på at producere varer. Det er nogle meget enkle ting, og jeg kan på en måde godt lide at værkerne er så ukomplicerede. Det handler om at få kunsten ud til mange mennesker og om at gøre den meget tilgængelig. Det skal ikke være eksklusivt. Det skal være demokratisk,” siger Shrigley.

”Vi vil gerne gøre kunsten mere tilgængelig ved at integrere den i hverdagen,” fortæller konceptudvikler, Mai Due Brinch. ”Shrigleys værker erhumoristiske, mørke, dejligt absurdeog bizarre, og der er lagt mere vægt på budskaberne end på teknikken. Han vender verden på hovedet og gør tingene på sin helt egen måde – ligesom os,” fortæller hun.

I forlængelse af samarbejdet er Flying Tiger Copenhagen stolt af at kunne introducere en miniatureudgave af Shrigleys skulptur ”Really Good”. Originalen bliver afsløret den 29. september på den fjerde sokkel (Fourth Plinth) på Trafalgar Square i London i hvad der er blevet kaldt ”verdens mindste, men mest eksklusive skulpturpark”.

Den fjerde sokkel er fra 1841 og blev oprindelig bygget til en rytterstatue af Vilhelm 4., men den blev stående tom grund af pengemangel. Siden 2003 har Londons borgmester inviteret en række ansete kunstnere til at komme med forslag til sokkeludstillingen. Den 29. september indtager Shrigleys ”Really Good” så den tomme plads, og du kan købe din egen miniatureudgave af skulpturen der bliver solgt i udvalgte Flying Tiger Copenhagen-butikker i et begrænset oplag på 3000 nummererede eksemplarer.

Om Flying Tiger Copenhagen

Flying Tiger Copenhagen, det nye navn for Tiger, er en hurtigvoksende dansk butikskæde med et stort udvalg af originale varer i eget design til overkommelige priser. Hver måned kommer der 300 nye sjove og nyttige varer på hylderne. Du kan finde ting til dit hjem, til leg, hobby og fest samt snacks, elektronik, gadgets, accessoires og meget mere. Vores designteam i København har vundet flere internationale designpriser for vores innovative varer. Tigers stifter, Lennart Lajboschitz, åbnede den første Tigerbutik i 1995 i København hvor hovedkvarteret stadig ligger. I 2015 åbnede vi over to butikker om ugen. Der er i dag over 3.500 ansatte i de mere end 600 butikker fordelt over 27 lande i Europa, Asien og USA.

David Shrigley, biografi

Født: 1968

Hjemmeside:davidshrigley.com

Uddannelse: BFA, Glasgow School of Art, Glasgow, Skotland, 1991

David Shrigley er bedst kendt for sine humoristiske vittighedstegninger og flade kompositioner som går i kødet på hverdagens inkonsekvente, besynderlige og foruroligende elementer. Shrigleys værker byder på tilsyneladende hastigt nedkradsede, ujævne linjer, overstregede ord og sarkastiske aforismer om verden.

I de senere år har Shrigley udvidet sit arbejde til også at omfatte film. Han har instrueret musikvideoer og lavet animationsfilm, og han laver også en ugentlig vittighedstegning til magasinet Guardian Weekend.

Shrigleys værker har været udstillet vidt og bredt, og han har haft soloudstillinger i blandt andet Yerba Buena Center for the Arts i San Francisco, på Statens Museum for Kunst i København, Kelvingrove Art Gallery and Museum i Glasgow og på Hammer Museum i Los Angeles. I 2013 blev han nomineret til den prestigefyldte Turner Prize for sin soloudstilling David Shrigley: Brain Activity i Hayward Gallery i London, og i 2016 bliver hans skulptur Really Good udstillet på den fjerde sokkel (Fourth Plinth) på Trafalgar Square.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • david shrigley
  • shrigley
  • design
  • flying tiger
  • flying tiger copenhagen
  • kunst

Flying Tiger Copenhagen, det nye navn for Tiger, er en hurtigvoksende dansk butikskæde med et stort udvalg af originale varer i eget design til overkommelige priser. Hver måned kommer der 300 nye sjove og nyttige varer på hylderne. Du kan finde ting til dit hjem, til leg, hobby og fest samt snacks, elektronik, gadgets, accessories og meget mere. Vores designteam i København har vundet flere internationale designpriser for vores innovative varer. Tigers stifter, Lennart Lajboschitz, åbnede den første Tigerbutik i 1995 i København hvor hovedkvarteret stadig ligger. I 2015 åbnede vi over to butikker om ugen. Der er i dag over 3.500 ansatte i de mere end 650 butikker fordelt over 27 lande i Europa, Asien og USA.

Kontakt

Esben Pedersen

Pressekontakt Communication Manager Communication/Media/PR +4542122581