Pressemeddelelse -

Evy fejrer 40 år i Damixa

Tirsdag den 15. marts 2016 kan eksport- og salgsassistent Evy Hansen fejre 40 års jubilæum i Damixa, der siden 1932 har produceret og udviklet dansk designede vandhaner og armaturer på fabrikken i Seden nordøst for Odense.

Evy Hansen startede i 1976 i Damixas økonomiafdeling, men har de sidste 30 år været en central figur i både den danske og den internationale del af Damixa kundeservice-afdeling.

De 40 år i vandhanernes tjeneste har været begivenhedsrige, og Evy har som den velkendte telefonstemme for danske og udenlandske kunder oplevet en branche i op- og nedgang fra 1. række. Fra danskejet Smith & Company-virksomhed til en del af den amerikanske koncern Masco, frem til Damixa blev solgt til investeringsfirmaet Dansk Generationsskifte i 2009, og siden som en vigtig del af den turn-around-proces, der fik vendt den konkurstruede fynske virksomhed til en overskudgivende forretning. I 2014 blev Damixa købt af den svenske armatur-koncern FM Mattsson Mora Group, der i 150 år har produceret vandhaner under de kendte svenske brands FM Mattsson og Mora Armatur.

Evy Hansen er 61 år, og glæder sig over, at fremtiden tegner lys for den fynske arbejdsplads. Hun synes, det er spændende at være en del af en voksende, international forretning med en ambitiøs strategi – og så giver det udfordringer i hverdagen.

Privat bor Evy Hansen i Hollufpile i Odense.

40 jubilæet markeres internt med et arrangement på dagen blandt medarbejdere og kollegaer på fabrikken på Fyn.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • 40årsjubilæum
  • jubilæum
  • vandhane
  • fmmattsson
  • damixa

FM Mattsson Mora Group, der er Nordens førende producent af armaturer, sælger, fremstiller og produktudvikler vandhaner og termostater under de stærke og veletablerede varemærker FM Mattsson, Mora Armatur og Damixa. Koncernen købte i 2014 danske Damixa. Damixa blev grundlagt i 1932 og producerer fortsat danskdesignede vandhaner på fabrikken i Odense. Virksomheden er en førende leverandør på det danske marked for armaturer og bruseløsninger og dækker de fleste behov til private og offentlige bygninger. I 2015 omsatte FM Mattsson Mora Group for over 1 mia. SEK og havde ca. 550 ansatte. Aktiviteterne er samlet i Mora i Sverige, hvor også hovedkontoret ligger.

Kontakt

Henrik Haislund Rasmussen

Pressekontakt Marketing Manager 29762074