Pressemeddelelse -

Endnu flere nye objektiver fra Samyang

Ingen anden objektivproducent har lanceret så mange nye modeller de seneste år som Samyang, og nu kommer der endnu flere. Dels introducerer man et 12mm vidvinkel til: Canon M, Fujifilm X, Samsung NX, Sony E og MFT, men samtidig kommer man også med et lysstærkt 8mm Fish-eye V-DSLR (specielt tilpasset videooptagelse) til Canon M, Fujifilm X, Samsung NX, Sony E.

Samyang 12mm F/2,0 NCS CS

Dette fleksible objektiv er konstrueret til at passe til de allerbedste spejlløse modeller med en opløsning på over 24 megapixel. Objektivet er rettegnende og kvalitet og egenskaber opnås bl.a. med en avanceret konstruktion med 12 linseelementer i 10 grupper, heraf en asfærisk linse, en hybrid-asfærisk og tre linser med ED-glas.

Objektivet egner sig særlig godt til landskabs-, interiør-, arkitektur- og astrofotografering.

Specifikationer

Blændeområde: F/2,0 – F/22
Nærgrænse: 0,2 meter
Filtergevind: 67 mm
Antal blændelameller: 6
Længde: 59 mm (Canon M)
Vægt: 245 g (Canon M)
Fås til: Canon M, Fujifilm X, Samsung NX, Sony E og MFT

Pris og levering

Objektivet ventes på markedet i løbet af maj måned til en vejl. udsalgspris på DKK 2.999,-

 

Samyang 8mm T3,1 V-DSLR UMC Fish-eye II

Også dette nye objektiv er til spejlløse Canon M, Fujifilm X, Samsung NX og Sony E, men er frem for alt designet til fotografer, som optager video med deres kamera. Objektivet har tænder til ”Follow Focus-system” og en trinsløs blændeindstilling, hvilket giver mulighed for at ændre dybdeskarpheden under optagelse med en blød og smuk overgang.

Konstruktionen består af 11 linselementer i 8 grupper og giver en diagonal billedvinkel på 180 grader. Det i kombination med nærgrænsen på kun 0,3 meter giver mulighed for rigtigt spændende filmvinkler. Objektivet er konstrueret til at leve op til kravene fra kameraer med meget høj opløsning (over 24 MP).

Specifikationer

Blændeområde: T3,1 – T22
Nærgrænse: 0,3 meter
Filtergevind: Findes ikke
Antal blændelameller: 6
Længde: 64,4 mm (Canon M)
Vægt: 265 g (Canon M)
Fås til: Canon M, Fujifilm X, Samsung NX, Sony E

Pris og levering

Objektivet ventes på markedet i løbet af maj måned til en vejl. udsalgspris på DKK 2.899,-

Emner

  • Biograf, film, fotografi

Kategorier

  • samyang
  • vidvinkel
  • objektiv

Regions

  • Hovedstaden

Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af Nordens største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores største agenturer inden for foto er Ricoh/Pentax og Panasonic, og på tilbehørssiden har vi Lowepro, SanDisk, Tamron, Velbon, Zeiss, Metz, Jobo, Steiner, Kowa, Hähnel, Energizer, Gorillapod, Samyang, Lensbaby, Kenko, Nissin, LensPen, Ilford, Kodak og Novoflex. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus. Focus Nordic er medlem af BSCI, som arbejder for bedre arbejdsvilkår. Se mere på www.focusnordic.dk

Kontakt

Mikael Westheimer

Pressekontakt Country Manager +45 44853404