Pressemeddelelse -

Pentax opdaterer sin flagskibsmodel med ny sensor - og også på objektivfronten

Pentax K-5 opdateres til to nye modeller;

en K-5 II og en K-5 IIs til den avancerede fotograf

 To år er gået siden Pentax K-5 så dagens lys. Siden har modellen fået topkarakterer i næsten alle de tests den har været med i. Men to år er lang tid, og med Photokina lige rundt om hjørnet (18.- 23. september 2012) er det blevet tid til en opdatering.

K-5 II er en direkte efterfølger med en nyudviklet sensor, nyt AF-modul og en endnu bedre LCD-skærm.

K-5 IIs’eren er det samme kamera – blot til de avancerede fotografer som prioriterer en ren opløsning og kan se forskellen. Denne model er uden antialiasing-filter.

Også to nye objektiver til K-mount vil blive lanceret på Photokina: En megazoom med hele 15x zoom; 18-270mm, og en vejrbestandig supertele på 560mm.

K-5 II
Det nye AF-modul Safox X AF giver et større arbejdsområde (-3 EV - 18 EV) end øvrige kameraer i sin klasse. Dette forbedrer markant nøjagtigheden af autofokusen, især med lysstærke objektiver med fuld blændeåbning.

Den opgraderede  3” LCD-skærm har som tidligere 921.000 pixels, men har fået en ny belægning, der effektivt fjerner reflekser og lys tab. Frontglasset er også nyt og mere modstandsdygtigt overfor ridser.

Den nye CMOS-sensor er på 16,2 megapixel, mod 16,3 i den nuværende model, så ingen markant forskel her – forbedringen derimod bestå af et reduceret støjniveau, hvilket de fleste prioriterer højere end flere pixels.

Den nye K-5 indeholder selvfølgelig alle de velkendte funktioner såsom: 100% søger, vejrbestandighed, serie-optagelse med 7 billeder / sek., og indbygget billedstabilisering i kamerahuset.

Pris og leveringsdato vil blive offentliggjort på Photokina.

K-5 IIs
K-5 IIs modellen er uden antialiasing-filter, og passer derfor ikke til alle. Uden antialiasing-filteret kan der forekomme forvrængninger i et billede, som ikke rettes automatisk, hvilket det gør ved almindelige digitale kameraer. Denne model henvender sig derfor til de avancerede fotografer, som ønsker maksimal detaljegrad og skarphed og som ved hvordan man håndterer krævende optagesituationer.

Pris og leveringsdato vil blive offentliggjort på Photokina.

smc Pentax-DA 18-270mm F/3,5-6,3 ED SDM
Et sandt mega-zoomobjektiv med et zoomområde på 15x bliver også introduceret på Photokina.
Objektivet giver en brændvidde som svarer til 27 - 405 mm i 35 mm format. Objektivet har blandt andet en Super Sonic AF-motor til hurtig og præcis autofokus og en minimums fokuseringsafstand på 49 cm i hele zoomområdet.

Pris og leveringsdato vil blive offentliggjort på Photokina.

HD Pentax-DA 560mm F/5,6 ED AW
En vejrbestandig supertele med en 560mm brændvidde lanceres også. Dette giver en brændvidde svarende til 859mm i 35mm format. Linseelementerne i teleobjektivet er behandlet med Pentax nyudviklede HD-coating, som har bedre antirefleksbehandling med øget lystransmission og færre refleksioner.

Pris og leveringsdato vil blive offentliggjort på Photokina.

 

For yderligere information kontakt Malene Strange Jacobsen: malene.jacobsen@focusnordic.dk 

 

 

 

Emner

  • Biograf, film, fotografi

Kategorier

  • digitalkamera
  • megazoom
  • supertele
  • slr
  • pentax
  • objektiv
  • kompaktkamera
  • dslr
  • teleobjektiv
  • telezoom

Regions

  • Hovedstaden

Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af Nordens største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores største agenturer inden for foto er Pentax og Panasonic, og på tilbehørssiden har vi Lowepro, SanDisk, Tamron, Velbon, Carl Zeiss, Metz, Jobo, Steiner, Kowa, Hähnel, Energizer, Gorillapod, Samyang, Lensbaby, B+W, Kenko, Nissin, LensPen, Ilford, Kodak og Novoflex. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus. Focus Nordic er medlem af BSCI, som arbejder for bedre arbejdsvilkår. Se mere på www.focusnordic.dk

Kontakt

Mikael Westheimer

Pressekontakt Country Manager +45 44853404