Pressemeddelelse -

Succes for den nye Metz 44 AF-1 flash

Bare nogle uger efter lanceringen i december 2010 har Metz mecablitz 44 AF-1 digital etableret sig på markedet med overtegnede ordrebøger. Antallet af forudbestillinger efter den første visning på Photokina-messen slog alle rekorder.

Metz mecablitz 44 AF-1 digital er en helt ny flashenhed med en imponerende præstation (ledetal 44 ved ISO 100/21° og 105 mm), elegant design og mulighed for at foretage egne finindstillinger for den kreative fotograf. Et intuitivt kontrolpanel på bagsiden med oplyste knapper gør det betydeligt nemmere at betjene flashen.

Blandt egenskaberne er en fuldautomatisk zoom, integreret vidvinkeldiffusor, som tegner til et 12mm objektiv (i 35mm formatet), reflektorskive der kan trækkes ud og USB-kontakt, som gør det nemt at opdatere software. Metz mecablitz 44 AF-1 fås til Canon, Nikon, Olympus/Panasonic, Pentax og Sony.

Kreativt lys giver exceptionelt gode billeder
Et stort antal funktioner hos den nye flash giver præcist den rette belysning til alle slags motiver. Den har manuelt justerbar zoomreflektor, og flashhovedet kan drejes i både højden og til siden.

Takket være slave-funktionen kan den nye flash tilmed anvendes i TTL-funktion uden begrænsninger, afhængigt af kameramodel. Der kan desuden indstilles fire flashstyrker på enhedens bagside, alt efter personlig smag.

Der findes også en række specialfunktioner som synkronisering med første og andet lukkergardin (afhængigt af kameramodel).

"Metz 44 AF-1 er meget populær hos entusiastiske amatørfotografer, idet den repræsenterer en helt ny klasse, ideel til de nyeste kameramodeller”, siger Per Skog hos Metz nordiske distributør Focus Nordic.

Pris og tilgængelighed
Metz mecablitz 44 AF-1 er ude i butikkerne og fås til en vejl. udsalgspris på DKK 1599,-. Flashen kører på AA-batterier af typen alkaline, litium eller genopladelige NiMH-batterier.

For yderligere information: Dorthe Jessien Hansen, Focus Nordic Denmark, mail: dorthe.hansen@focusnordic.dk, tlf.: 4485 3400.

Emner

  • Biograf, film, fotografi

Kategorier

  • flash
  • 44 af-1
  • mecablitz
  • metz

Regions

  • Hovedstaden

Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af nordens største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores største agenturer inden for foto er Pentax og Panasonic, og på tilbehørssiden har vi SanDisk, Tamron, Velbon, Metz, Jobo, Steiner, Swarovski, Hähnel, Lensbaby, Hoya, Kenko, Nissin, LensPen og DustAid. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus.

Kontakt

Mikael Westheimer

Pressekontakt Country Manager +45 44853404