Pressemeddelelse -
Julen er FødevareBankens højsæson
Julen er den tid, hvor det tydeligst kommer frem, at nogen har for meget og andre for lidt. Derfor er det ikke overraskende, at FødevareBanken har mest travlt i julen.
Alle tre afdelinger – Købehavn, Aarhus og Kolding kører på fuld tryk helt op til lillejuleaften ved midnatstid og slutter først, når al god mad er delt ud til dem, der mangler. Seks dage om ugen året rundt – også i december, fordeler vi ca. tre tons frisk overskudsmad fra fødevareproducenter og grossister og fordeler dem til organisationer for socialt udsatte i det meste af landet, svarende til ca. 6.200 måltider mad, hver eneste dag.
Og i julen er der særlig travlt:
FødevareBankens aktiviteter julen 2017.
Her bidrager FødevareBanken med en væsentlig del af det indhold i julekasserne, som organisationerne uddeler til ca. 5.000 personer.
Det sker bl.a. ved at sælge julekort og flaskevand i Netto, ligesom man via pantautomaten i Netto kan støtte FødevareBankens arbejde. Endelig vil 100 helligdagslukkkede Netto-butikker d. 24.12.17 donere overskudsmad til Kirkens Korshærs varmestuer. Det meste af maden vil blive brugt til varmestuernes dagligdag, men noget af det vil også blive brugt til Danmarks største julefrokost for socialt udsatte den 26.12.17, hvor kendte kokke vil lave mad på 16 af Kirkens Korshærs væresteder samt Røde Kors’ asylcenter på Bornholm. FødevareBankens frivillige bidrager til at forberede og afholde denne enorme indsats.
”Vi hører fra vores modtagere, at der er større pres på at levere måltider til jul, end der før har været. Derfor er vi selvfølgelig glade for, at vi sammen med vores samarbejdspartnere, kan yde den ekstra indsats der skal til for at mad på den ene side ikke går til spilde og på den anden side bliver spist af mennesker, der har særligt brug for det, ” siger direktør i FødevareBanken Karen-Inger Thorsen.
Om FødevareBanken
FødevareBanken er en non-profit NGO, der formidler madoverskud fra fødevareindustrien til organisationer, der arbejder med socialt udsatte. Vores modtagere er bl.a. kollegier for unge mødre og deres børn, væresteder, herberger, børnehjem og andre steder for de mest udsatte i vores samfund.
Vores frivillige flytter hver dag i vores kølebiler ca. 3 tons overskudsmad eller hvad der svarer til ca. 6.200 måltider dagligt. FødevareBanken er altså både med til at afhjælpe et madspildsproblem for virksomheder samt et socialt problem for de mennesker, der mangler mad.
Vi har driftsafdelinger tre steder i Danmark. København, Aarhus og Kolding. Det er tanken, at afdelingen i Kolding med tiden skal dække hele Region Syd og FødevareBanken bliver dermed stort set landsdækkende.
Emner
- Erhverv
FødevareBanken er en non-profit organisation, der bekæmper madspild og madfattigdom i Danmark. På den ene side kasseres der dagligt enorme mængder mad i fødevarebranchen, hvilket betyder spild af ressourcer og en belastning for miljøet. På den anden side er en del af de dårligst stillede i vores samfund ofte frataget muligheden for et dagligt og nærende måltid, som har afgørende betydning for deres sundhed. Det kæmper vi for at ændre.