Pressemeddelelse -

Afvis EUs nye angreb på dansk økologi

 - Danmarks regering bør straks sige klart fra overfor EU-Kommissionens ønske om at forbyde det danske økologimærke, udtaler Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU og ønsker geninførelse af dansk selvbestemmelse på området, så fødevaresundhed prioriteres højere end EU-harmoniseringer

 

EU-Kommissionen vil forbyde statsligt kontrollerede mærker, hvor EU har mærker. Det gælder blandt andet det røde danske økologi-mærke. Landbrugets brancheorganisation Landbrug & Fødevarer betegner det som ”dybt tåbeligt”, da tilliden til det danske mærke er dobbelt så stor som til EUs mærke blandt danske forbrugere. Økologisk Landsforening kalder det ”fuldstændigt uacceptabelt”.

- Det er dybt tåbeligt at afskaffe en mærkning, som fungerer så godt og nyder så stor opbakning i befolkningen til fordel for et EU-mærke som er langt mindre kendt. Det virker til at handle mere om, at kommissionen ønsker ensretning, end at de ønsker en effektiv mærkning, der virker, udtaler Rina Ronja Kari, der er spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU og opfordrer den danske regering til straks at sige klart fra overfor Kommissionen.

-  Dansk økologi er allerede blevet ramt nok af EUs harmoniseringer på området, da de danske økologiregler skulle ensrettes og forringes i 2009. Det er kun takket være fornuftige danske brancheaftaler, at dansk økologi fortsat leverer op til strammere krav og i højere grad fremmer sunde fødevarer end EUs regler. Det danske Folketing burde prioritere fødevaresundheden og genindføre dansk selvbestemmelse på området med en genopstramning af reglerne uanset hvad EU siger.

Related links

Emner

  • EU

Kategorier

  • ø-mærke
  • økologi

Folkebevægelsen mod EU er en tværpolitisk samling af EU-modstanden i Danmark.
Organisationen siger ja til demokrati og selvbestemmelse, ja til velfærd, ja til verden og nej til EU.
Den blev stiftet i 1972, er repræsenteret i EU-parlamentet, har omkring 3.000 medlemmer, har lokalkomiteer og kontaktpersoner omkring 100 steder i landet  og har 27 kollektive medlemmer (især fagforeninger og politiske organisationer).

Kontakt

Ib Roslund

Pressekontakt Informationschef for Folkebevægelsen mod EU 20166567

Rina Ronja Kari

Pressekontakt Spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU 26701816