Pressemeddelelse -

Søndergaard: Nej til EU-staten

 

På Folkebevægelsens landsmøde i Aalborg advarer Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet, mod EU’s udvikling mod en EU-stat

 

Folkebevægelsen mod EU’s landsmøde i Aalborg blev indledt lørdag middag i Aalborg, hvor MEP Søren Søndergaards parlamentariske beretning var blandt det første på dagsordenen. Landsmødet finder sted i forlængelse af EU-topmødet den 24.-25. oktober hvor EU’s stats og regeringsledere blev enige om behovet for øget økonomisk integration og koordinering. EU-lederne ønsker bla., at der fremover skal indgås bindende bilaterale kontrakter mellem EU og det enkelte medlemsland om den økonomiske politik, der skal føres.

 EU er på vej mod at blive en EU-stat. Inden for EU-staten findes hverken muligheden for at bestemme sin egen økonomiske politik, sin egen fordelingspolitik, sin egen arbejdsmarkedspolitik eller noget som helst andet, som tilsammen udgør et selvstændigt land, sagde Søren Søndergaard i sin tale til landsmødet.

 Demokrati og folkestyre tømmes for indhold for til sidst at være en total tom skal, som kan fremvises på et museum ved festlige lejligheder.

 Derfor vil Folkebevægelsen i den kommende EU-parlamentsvalgkamp sige Nej til EU-staten og enhver yderligere suverænitetsafgivelse.

Læs også...Udtalelsen ”Danmark skal ikke med i Eurostaten” - klik her!
Søren Søndergaards skriftlige beretning til landsmødet - klik her!

Emner

  • Finans

Kategorier

  • bankunion

Folkebevægelsen mod EU er en tværpolitisk samling af EU-modstanden i Danmark.
Organisationen siger ja til demokrati og selvbestemmelse, ja til velfærd, ja til verden og nej til EU.
Den blev stiftet i 1972, er repræsenteret i EU-parlamentet, har omkring 3.000 medlemmer, har lokalkomiteer og kontaktpersoner omkring 100 steder i landet  og har 27 kollektive medlemmer (især fagforeninger og politiske organisationer).

Kontakt

Ib Roslund

Pressekontakt Informationschef for Folkebevægelsen mod EU 20166567

Rina Ronja Kari

Pressekontakt Spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU 26701816