Pressemeddelelse -

Med ny hollandsk støtte kan Folkekirkens Nødhjælp redde flere liv i Libyen

Efter at have været ude af Libyen i to år skal Folkekirkens Nødhjælp igen rydde livsfarlige miner og ammunition i det uroplagede land med støtte fra den hollandske stat.

Så snart kanonerne tier i den libyske by Sirte, og kampene mellem regeringstropperne og Islamisk Stat er slut, er Folkekirkens Nødhjælp klar til at rykke ind for at sikre civilbefolkningen mod livsfarlige krigsrester.

Den hollandske regeringen har bevilget en million Euro til rydning af miner og ueksploderet ammunition og til at oplyse befolkningen om, hvordan de bedst sikrer sig mod mineulykker.

”Vi er utrolig glade for den hollandske regeringens støtte til vores arbejde i Sirte. Med bevillingen kan vi gå i gang med at sikre byens indbyggere, så snart krigshandlingerne standser. Byens indbyggere og flygtninge, der nu vender tilbage, trues af store mængder ueksploderede granater og lure-miner. Det er livsvigtigt, at de hører om de farer, der kan være, når de kommer tilbage til deres hjem – og at de også hører, at vi er klar til at fjerne dem,” siger generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen.

Folkekirkens Nødhjælp har været aktiv i Libyen siden revolutionen, der væltede Gaddafi i 2011. Som en af de første organisationer rykkede den danske organisation ind for at rydde ueksploderet ammunition og sikre civilbefolkningen.

I 2014 tvang kampe mellem forskellige væbnede grupperinger dog både FN, størstedelen af de internationale repræsentationer samt internationale NGO’er til at rykke ud af landet. Herunder også Folkekirkens Nødhjælp. Siden har organisationen arbejdet fra nabolandet Tunesien med at støtte libyske organisationer, der arbejder med oplysning, demokrati og menneskerettigheder.

Nu gør en lidt forbedret sikkerhedssituation samt bevillingen fra Holland det altså muligt for Folkekirkens Nødhjælp igen at rydde miner og ammunition til glæde for de civile libyere.

Emner

  • Sociale spørgsmål

Kategorier

  • libyen
  • sirte
  • is
  • minerydning
  • folkekirkens nødhjælp
  • holland
  • oplysning om minefare
  • ueksploderet ammunition
  • lureminer

Folkekirkens Nødhjælps formål er at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv.

Folkekirkens Nødhjælp har sine rødder i den danske folkekirke, men arbejder der, hvor nøden er størst, uden hensyn til religion, køn, race eller politisk overbevisning.

Kontakt

Birgitte Qvist-Sørensen

Pressekontakt Generalsekretær Folkekirkens Nødhjælp 29 70 06 23

Charlotte Harder Nielsen

Pressekontakt Pressechef/Head of media +45 5060 2080

Jonas Nøddekær

Pressekontakt International direktør Udvikling af programmer og projekter, internationalt 29 69 91 21

Kenneth Kamp Butzbach

Pressekontakt Engagement Chef Overordnet ansvarlig for Kommunikation, Genbrug, Sogneindsamling, Kampagner, Facere og donorsamarbejde 29 69 91 20