Pressemeddelelse -

Ny mand på dansk-norsk toppost i Myanmar

34-årige Andreas Kiaby fra Frederiksberg er netop blevet ansat som landechef i Myanmar for Folkekirkens Nødhjælp og den norske søsterorganisation Kirkens Nødhjelp

Efter et år som programchef i uroplagede Sydsudan rykker 34-årige Andreas Kiaby nu til Myanmar, hvor han skal være landechef for Folkekirkens Nødhjælp og den norske søsterorganisation Kirkens Nødhjelp.

Andreas Kiaby er opvokset på Frederiksberg, men har efterhånden boet en stor del af sit liv uden for landets grænser, hvor han har viet sit arbejdsliv til at hjælpe mennesker i nød. Efter studier i Danmark og Norge er rejsen gået via både Nepal og Kenya inden Sydsudan og nu Myanmar.

”Jeg har vidst lige siden gymnasiet, at jeg ville arbejde i den humanitære sektor,” siger Andreas Kiaby, der har tilbragt gymnasietiden på Niels Steensen Gymnasium på Østerbro.

Hans arbejdsliv bærer også præg af det humanitære fokus. Inden har blev ansat af Folkekirkens Nødhjælp i 2016, gjorde Andreas Kiaby en forskel for en længere række organisationer i nødhjælps- og udviklingsbranchen heriblandt Amnesty International, FNs udviklingsorganisation (UNDP), FNs flygtningeorganisation (UNHCR) og Røde Kors.

Det var da under en udstationering for FNs flygtningehøjkommissariat i Nepal, at Andreas Kiaby mødte sin hustru Ewe fra Thailand, der ligeledes arbejder nødhjælps- og udviklingsverdenen. De to har boet sammen i både Danmark, Kenya og Sydsudan og glæder sig nu til at rykke tættere på Ewes hjemland ved at flytte til nabolandet Myanmar.

Også arbejdsmæssigt ser Andreas Kiaby frem til arbejdet i et nyt land.

”Myanmar er et land der er på vej i en spændende retning. Efter mange år som et meget lukket land, bliver der nu langsomt lukket op, og udviklignen går på flere punkter i den rigtige retning. Samtidig er der stadig mange udfordringer, som jeg glæder mig til at arbejde med,” siger Andreas Kiaby.

I Myanmar får han det overordnede ansvar for det udviklings- og nødhjælpsarbejde, som Folkekirkens Nødhjælp og norske Kirkens Nødhjelp udfører. Det inkluderer blandt andet demokratifremmende aktiviteter, naturressourceforvaltning, støtte til voldsramte kvinder og økonomisk udvikling af lokalsamfund.

Emner

  • Arbejdsliv

Folkekirkens Nødhjælps formål er at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv.

Folkekirkens Nødhjælp har sine rødder i den danske folkekirke, og arbejder der, hvor nøden er størst, uden hensyn til religion, køn, race eller politisk overbevisning.

Kontakt

Birgitte Qvist-Sørensen

Pressekontakt Generalsekretær Folkekirkens Nødhjælp 29 70 06 23

Charlotte Harder Nielsen

Pressekontakt Pressechef/Head of media +45 5060 2080

Jonas Nøddekær

Pressekontakt International direktør Udvikling af programmer og projekter, internationalt 29 69 91 21

Kenneth Kamp Butzbach

Pressekontakt Engagement Chef Overordnet ansvarlig for Kommunikation, Genbrug, Sogneindsamling, Kampagner, Facere og donorsamarbejde 29 69 91 20